Afsløring: Her er deres nye program

Til oktober ruller Geggo og Cengiz atter på skærmen igen, men denne gang i et anderledes tv-program end 'Familien fra Bryggen'.

Følger man med på Stephanie, også bedre kendt som 'Geggo', og Cengiz Salvarlis sociale medier, så har man nok bemærket, at der har været et kamerahold, der har fulgt parret det seneste stykke tid.

Det har der været en særlig god grund til.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne afslører stor beslutning

I deres podcast 'Helt ærligt' på Podimo afslørede parret nemlig over for lytterne, at de har optaget og filmet et nyt og anderledes tv-program, end hvad de ellers har været vant til at lave.

- Det er ikke ’Familien fra Bryggen’, vi er i gang med at lave, fordi vi er nemlig gået i gang med et tv-program, som handler om vores liv og hus, fortæller Geggo, hvor Cengiz tilføjer:

- Vi kommer til at tage jer med hel fra start af, da vi køber det her hus og er ude at se det første gang. Man kommer med på hele rejsen fra, hvad huset var til, og hvad det er blevet til i dag. Det er filmet anderledes, og det er et helt nyt hold og produktionsselskab, der står bag. Det kommer stadig til at være på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager har fået kæreste

Færdig med 'Familien fra Bryggen'

I podcasten røbede Geggo såmænd også overvejelserne omkring, at det spritnye tv-program ikke måtte læne sig for meget opad den succesfulde og tidligere tv-serie 'Familien fra Bryggen'.

- Det er anderledes, og det havde jeg brug for, at det var, da vi har lavet det så længe. Jeg kunne blive bekymret for, at det ville blive ’Familien fra Bryggen’, men bare uden alle de andre. Derudover, var programmet heller ikke rigtig det samme uden Mobber. Hun var en kæmpe stjerne, men vi kørte det godt i mål, fortæller hun og forsætter:

- Et eller andet i mig er mentalt færdig med 'Familien fra Bryggen'. Vi stoppede, mens legen var god. Man skal glæde sig endnu mere til det her.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea efter flugt til Tyskland: Sådan er fremtiden

Titlen på parrets nye reality- og bolig-program må ikke offentliggøres endnu, men seerne kan forvente en række teasers undervejs indtil showet får præmiere til oktober på TV3 og Viaplay.

Derudover kommer tv-personlighederne Lea Engelhardt Jakobsen, bedre kendt som 'Burger', og Linse Kessler også til at medvirke.

LÆS OGSÅ: Efter 'Først til verdens ende': Har taget stor beslutning