Over Atlanten sæson 4
Over Atlanten sæson 4

'Over Atlanten' er tilbage: Her er alle deltagerne

Succesprogrammet ‘Over Atlanten’ sender et hold af nye kendte danskere på det ultimative eventyr tværs over Atlanterhavet.

Warner Bros. Discovery kaster for fjerde gang seks kendte ud på den vildeste rejse tværs over Atlanten.

Artiklen fortsætter under videoen af Katerina Pitzner, der også har været med i 'Over Atlanten'.

De seks deltagere er tv-vært Sarah Grünewald, Rosa Kildahl fra 'Den Store Bagedyst', musiker og rapper Branco, Youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og kok Nikolaos Strangas.

- Vi ser frem til endnu engang at tage vores seere med på den absolut mest intense og nærværende oplevelse indenfor sin genre. På en lille båd midt på Atlanterhavet er der ingen pauser og ingen mulighed for at gemme sig, og netop her skrælles civilisationens fernis bort, og vi møder deltagernes autentiske jeg, siger Pil Gundelach Brandstrup, Nordisk programdirektør, Warner Bros. Discovery og fortsætter:

- I sæson 4 af 'Over Atlanten' har vi formået at sammensætte et meget forskelligartet cast, som jeg er sikker på vil skabe nogle særegnede oplevelser både for dem selv og seerne.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen med i populært DR-program

Flere programmer med Sarah?

Sarah Grünewald afslørede for fire dage siden, at hun var kommet hjem fra et andet hemmeligt projekt - måske et tv-projekt?.

- Jeg kan fortælle jer, at jeg efter at være kommet hjem fra fordybelse, træning, stilhed, ingen telefon og natur faktisk har ok svært ved at kører bil, multitaske, skynde mig, tale hurtigt, og at jeg har brændt næsten alt mad på. ALT går langsomt. JEG går langsomt. Jeg tænker lange tanker og glor på ting, fortæller Sarah i et opslag på Instagram og tilføjer:

- Bortset fra den brændte mad og 40 km/t, så syntes jeg, det er rart! Jeg fandt ud af, hvor meget larm der er omkring mig. Nu er der skruet ned for volumen, og jeg kysser og krammer mine nærmeste! Det er præcis, som det skal være, tror jeg.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Deltagerne har fri undervejs i ‘Jaget Vildt’

Ruten, som deltagerne i 'Over Atlanten' skal ud på, er planlagt med Jesper Bank, og overfarten er beregnet til, at den skal tage 16-18 dage i alt efter vejr og vind.

Hvornår deltagerne sejler ud, er endnu ikke oplyst.

Over Atlanten sæson 4 kommer på Kanal 5 og discovery+.

LÆS OGSÅ: Det ser man ikke på tv: Kendt journalist har særlig rolle i 'Jaget vildt'