Grünewald fortryder inderligt: Det var simpelthen for farligt

Stod det til tv-værten Sarah Grünewald, havde hun fuldført turen fra start til slut i tv-programmet 'Over Atlanten'.

I sæson fire af 'Over Atlanten' på Kanal 5 og Discovery+ var den oprindelige plan, at deltagerne, bestående af tv-værten Sarah Grünewald, tv-personligheden Rosa Kildahl, rapperen Branco, skuespilleren Jonathan Harboe, youtuberen Rasmus Brohave, kokken Nikolas Strangas, sejleren Martin Kirketerp og kaptajnen Jesper Bank, skulle rejse fra Caribien mod Portugals kyst.

LÆS OGSÅ: Basim efter større vægttab: Jeg fik dødsangst

Men sådan forløb det ikke helt.

For tilbage i november 2022 kom det frem, at der var drama bag optagelserne, hvor turen ikke blev som planlagt.

LÆS OGSÅ: Michael og Jeanette deler rørende detalje om kommende bryllup

For under turens sidste del med slutdestination i Lissabon vurderede skibets kaptajn, at det ikke var forsvarligt at fortsætte sejlturen, hvormed han traf den endelig beslutning om at søge i havn på Azorerne (et område lidt ude for Portugal, red.) for at sikre deltagernes, produktionsholdets og besætningens sikkerhed.

Pressemøde på 'Over Atlanten' med Sarah Grünewald.
Pressemøde på 'Over Atlanten' med Sarah Grünewald.

Til pressemøde på 'Over Atlanten' fortalte tv-vært Sarah Grünewald også om det skæbnesvangre øjeblik, hvor kaptajnen måtte tage beslutningen.

LÆS OGSÅ: Rikke råber op: Sætter paradisoerne på plads

- Vi var ude i noget hårdt vejr. Vi ramte jo Azorerne, og der var da tale, om man skulle sejle igennem sådan et lille hul, der ligesom var. Men det ville så kræve, at man satsede, og at der ville være ret meget storm, hvor nogen af os, der var lidt udfordret i forvejen, skulle spændes fast til vores senge i tolv timer. Der var jeg glad for, at vores kaptajn tog en anden beslutning, fortæller hun til HER&NU og fortsætter:

- Jeg ville gerne have været igennem stormen, men jeg ville det ikke på bekostning af vores sikkerhed, og det var der, vi var. Det var simpelthen for farligt, men det talte lige ind i sådan nogle vildbasser som os (hende og kokken Nikolas Strangas, red.).

LÆS OGSÅ: Stor overraskelse: Investor gæster 'Løvens Hule'

Adspurgt om Sarah ville melde sig til en ny sæson af 'Over Atlanten' for at sejle den modsatte strækning, faldt svaret prompte.

- Jeg ville sige 'ja' med det samme, hvis vi skulle sejle den anden vej.

LÆS OGSÅ: Spansk journalist fyret efter kongelige utroskabsrygter

Tv-programmet 'Over Atlanten' kan ses på Kanal 5 og Discovery+. Man kan desuden se HER&NU's video-interview med Sarah Grünewald øverst i artiklen...

Pressemøde på 'Over Atlanten' med Sarah Grünewald.
Pressemøde på 'Over Atlanten' med Sarah Grünewald.