Det ser man ikke på tv: Kendt journalist har særlig rolle i 'Jaget vildt'

Der sker meget bag kameraet, når 'Jaget Vildt' skal i kassen.

Når 'Jaget Vildt' hver torsdag ruller over skærmen, får seerne lov til at følge en vaskeægte efterforskning af otte kendte danskere på flugt.

Eller... ikke helt ægte. Men så virkelighedstro som muligt, om ikke andet.

LÆS OGSÅ: Smart trick: Kærestepar tager røven på efterforskerne i 'Jaget Vildt'

Det forklarer journalist Sebastian Richelsen, der har en vigtig rolle under optagelserne - men som aldrig får skærmtid i programmet.

I rulleteksterne er han krediteret som dommer i 'Jaget Vildt' - men hvad pokker betyder det?

- Jeg skal sørge for, at efterforskerne ikke gør noget, som går ud over spillets rækkevidde, forklarer Sebastian Richelsen til HER&NU.

Deltagerne i den aktuelle sæson af 'Jaget Vildt'.
Deltagerne i den aktuelle sæson af 'Jaget Vildt'.

LÆS OGSÅ: Efter sejr: Foretager stor ændring i sommerhuset

I den virkelige verden skal efterforskere nemlig have tilladelse fra retsstolen, før de må foretage hemmelige aflytninger.

- I vores lille spil spørger de så mig om lov. Så jeg er en eller anden form for dommer, der siger, at det kan vi godt, fortæller han.

Sebastian Richelsen er derfor med på redaktionen hver dag, mens optagelserne står på, så efterforskerne hurtigt kan gribe fat i ham.

- Hele vores mål er jo, at vi gerne vil blande os så lidt i spillet som muligt. Vi vil gerne have, det er realistisk, men vi skal også hele tiden sørge for, det ikke stikker af, fortæller dommeren.

LÆS OGSÅ: ‘De sjældne danskere’ er tilbage

Det er da heller ikke tilfældigt, at det er lige netop Sebastian Richelsen, der har fået tjansen som dommer i det populære program.

Han har nemlig intet mindre end ti års erfaring fra Københavns Politi, hvor han størstedelen af tiden sad som efterforsker på sager om røveri eller økonomisk kriminalitet.

I dag er han uddannet journalist og har blandt andet lavet tv-programmer om Amagermanden og Hooligan-krænkeren på Viaplay.

Privat danner han par med tv-værten Sofie Østergaard, som han har børnene Villy, Geo og Berta med.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Bachelor’: Har brug for psykologhjælp