Smart trick: Kærestepar tager røven på efterforskerne i 'Jaget Vildt'

TV 2s vejrvært Sara Maria Mærkedahl og skuespilleren Nicolaj Kopernikus er ikke tabt bag en vogn. Det bliver tydeligt i aftenens afsnit af 'Jaget Vildt'.

Sara Maria Mærkedahl og Nicolaj Kopernikus har tidligere fulgt med i programmet hjemme fra sofaen, og de har set det ske igen og igen. De kendte par på flugt mangler benzin, stopper ind på den nærmeste tankstation, og VUPTI så har efterforskerne billeder fra et overvågningskamera af både bilmærke og nummerplade. En klassisk fælde, som Sara og Nicolaj ikke har tænkt sig at hoppe i.

LÆS OGSÅ: CHOK: Droppet af Mads Langer i en sms

I stedet for at køre bilen hen til benzintanken, parkerer de derfor bilen lidt derfra og tager en grøn dunk under armen, som de fylder op.

- Når efterforskerne beder om billederne fra overvågningskameraet, så ser de bare os, stå der 'tralulalulalej' og tanke op i en stor grøn dunk, og så går vi rundt om hjørnet, og så har de intet at gå efter, lyder det overlegent fra Nicolaj Kopernikus.

LÆS OGSÅ: Didde afslører: Det er helt slut

Og planen går præcis efter parrets hoveder.

- Øj hvor er de smarte. Næsten så smarte, at de fortjener at blive taget, lyder det frustrende fra en af efterforskerene.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne jubler: Er blevet far

Se 'Jaget vildt' hver torsdag klokken 21.00 på Kanal 5 eller på discovery+.

Se klippet, hvor Sara Maria Mærkedahl og Nicolaj Kopernikus tager røven på efterforskerne øverst i artiklen.