Sara og Heidi cykler for syge børn: Fuld fart frem
Nerverne sidder uden på de gule trøjer, når Sara Maria Franch-Mærkedahl og Heidi Frederikke Sigdal cykler op ad Frankrigs alper for at samle penge ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.
Det krævede ingen betænkningstid for Sara Maria Franch-Mærkedahl og Heidi Frederikke Sigdal at takke ja til at cykle Team Rynkebys velgørenhedstour.
LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne er blevet far
I søndags trak de to tv-værter i det genkendelige gule cykeltøj, som de vil være iført en uges tid, når de cykler op ad Frankrigs alper for at samle penge ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. HER&- NU mødte de to cyklister før afgangen til de franske landeveje.
– Det at skulle støtte op om noget, der rammer folks børn, og som også kunne ramme ens eget barn, har på en eller anden måde en helt naturlig kærlighedsplads i ens hjerte. Derfor var der ikke nogen tvivl for os, fortalte 43-årige Sara.
LÆS OGSÅ: Bekræfter: 'Vild med dans'-dommer vender tilbage
Selv har vejrværten døtrene, Vega Marie på 11 år og Kastanje Kirstine på 14, mens Heidi har Charlie på ni år og Matilde på 13. Kvinderne cykler ikke den traditionelle tur fra København til Paris. De skal i stedet køre fem bjergetaper i området ved Alpe d’Huez i Frankrig.
– Der er ingen tvivl om, at det bliver skide hårdt for alle. Men hvis vi tænker på dem, vi kører for, og på de bjergetaper, de familier er tvunget til at tage, så er vores etaper jo det rene vand i forhold til, lød det fra Heidi.
LÆS OGSÅ: Troels Mallings pusterum: Herligt på Hesnæs
Den 45-årige 'Go’ morgen Danmark'-vært var i 2016 med på cykelturen fra København til Paris, og hun sidder nu i bestyrelsen for Team Rynkeby. Derfor kan hun også på tætteste hold følge, hvor stor en forskel de indsamlede penge gør hvert eneste år.
Nerver på
Selvom der ikke var nogen tvivl om, at Heidi og Sara skulle støtte det gode formål, så indrømmer de gerne, at de drager af sted med en vis portion nervøsitet.
LÆS OGSÅ: Sara Blædel om den skjulte ondskab: En mors mareridt
– Vi er mega nervøse. Mest for nedstigningen, fordi den kræver en helt særlig teknik. Der er sat en grænse på, at vi max må køre 50 kilometer i timen nedad. Nogle gange skal man bremse foran, og nogle gange bagved, og slet ikke hele tiden, for så kan dækket eksplodere, fordi det simpelthen bliver for varmt, forklarede Heidi, der dog følte sig tryg ved, at de den første dag skulle cykle sammen med en erfaren rytter.
Kvinderne kører sammen med holdet 'Team Rynkeby Foods', og da de ikke kan bidrage med erfaring, så vil de påtage sig en anden særlig rolle.
LÆS OGSÅ: Kåre Quist i selvforsvar: Truede tyve væk
– Der er nogen, der skal have ansvaret for at holde humøret højt på holdet. Vi sørger for god stemning og et par jokes undervejs, griner Sara.
Tilbage i 2013 blev de to kollegaer også gode veninder, og deres forhold er kun blomstret siden da.
– Det dejlige ved vores relation er, at vi forstår hinandens måde at være i livet på, og at vi begge to er optimistisk indrettet. Vi får energi af hinanden og bliver inspireret af hinanden, og vi føler os trygge sammen, slår Sara fast.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Flasher bryster under frieri