Alec Baldwin i nyt drama: Sammenstød med kvinde
I sidste uge kom han på en newyorker-kaffebar i clinch med en kvinde, som ville have ham til at sige ”Befri Palæstina”.
For anden gang inden for et halvt år er Alec Baldwin, 66, havnet i et drama med referencer til konflikten mellem Hamas og Israel.
LÆS OGSÅ: WHAT! Irina Olsen med hilsen fra Rihanna
Artiklen fortsætter under videoen...
I december røg han ind i en ophedet diskussion med pro-palæstinensiske demonstranter i New York, og i sidste uge kom han på en newyorker-kaffebar i clinch med en kvinde, som ville have ham til at sige ”Befri Palæstina”, mens hun filmede ham på sin mobiltelefon.
Det skriver New York Post.
Kvinden, som har over 100.000 følgere på de sociale medier, tirrede filmstjernen ved at kalde ham morder med henvisning til den tragiske filmoptagelse i 2021, hvor Baldwin kom til at skuddræbe en filmfotograf.
Kvinden i kaffebaren brugte drabet som pression mod Baldwin og råbte, at han bare skulle sige ”Befri Palæstina” én gang – så ville hun holde inde med mordanklagerne og lade ham være i fred.
Det endte med, at Alec Baldwin slog mobiltelefonen ud af hånden på kvinden. Den led dog ikke mere overlast, end at kvinden efterfølgende lagde optagelsen af konfrontationen op på de sociale medier.
LÆS OGSÅ: WHAT! Mads Mikkelsen i ny film med Beyoncé