TV 2 dropper "Tinkas Juleeventyr": Her kan du se det

Normalt sendes den populære julekalender hver aften på TV 2, men i aften bliver den altså rykket.

I aften bliver TV 2s populære julekalender "Tinkas Juleeventyr", som normalt bliver sendt på TV 2 klokken 20, flyttet til TV 2 Charlie, og det er der en ganske god grund til.

LÆS OGSÅ: Afslører tv-snyd i "24 stjerners julekalender": En stor illusion

På hovedkanalen TV 2 bliver der nemlig sendt håndboldsemifinaler i forlængelse af hinanden fredag aften, og netop for at undgå forsinkelser i sendefladen, har de altså rykket det 13. afsnit af julekalenderen til søsterkanalen.

- Vi ved fra tidligere slutrunder, at danskerne – helt forståeligt – også har stor interesse i at følge den kamp, som afgør, hvem Danmark skal møde i en eventuel finale, siger Mette Ernst Gravesen, TV 2s planchef, til eget medie.

Hun forklarer desuden, at hvis kampen ender ud i forlænget spilletid, går det ikke ud over dem, der glæder sig til at se det nye afsnit af julekalenderen.

LÆS OGSÅ: Stine fra “Krummernes jul”: Her er hendes kendte mand

Du kan se "Tinkas juleeventyr" på TV 2 Play allerede nu og på TV 2 Charlie klokken 20.00.