Nadine og Emilie rejste for venskabet: Tættere end nogensinde

Kvinderne havde haft hovederne begravet i bøger i flere måneder, og de savnede, at venskabet ikke kun gik op i praktik, studie og arbejde.

Det var midt under specialeskrivningen, at det 26-årige vennepar Nadine Østby Hajjar og Emilie Thygesen, spontant besluttede sig for at tilmelde sig TV 2-programmet 'Først til verdens ende'.

Kvinderne havde haft hovederne begravet i bøger i flere måneder, og de savnede, at venskabet ikke kun gik op i praktik, studie og arbejde.

– Det hele var gået lidt i studiemode, og vi savnede at lave noget andet sammen, siger Nadine, der bliver suppleret af Emilie:

– Vi ville gerne prøve at finde hinanden udover studiet, fordi vi har studeret sammen i så mange år.

Det er seks år siden, at de to kvinder mødte hinanden under deres bacheloruddannelse, og sidenhen har de læst en kandidat i Internationale studier i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen: Jeg skal have en kæmpe ansigtsløftning

De to nyuddannede kvinder er ikke i tvivl om, at rejsen gennem Asien var den helt rigtige beslutning.

– Vi var rigtigt tætte før, men turen har bragt os endnu tættere sammen, fordi vi har oplevet helt nye sider af hinanden, siger Emilie og Nadine stemmer i:

– Man bliver virkelig presset på turen, og jeg synes, det var fedt, at vi fandt ud af, at vi kunne rumme hinanden i alle situationer.

LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-stjerne sammen med Kardashian-søster

Artiklen fortsætter under billederne...

Det er ikke første gang, at kvinderne rejser sammen. De har været i praktik sammen i Libanon i fire-fem måneder. – Jeg brugte fem måneder på at overbevise Emilie om, at hun skulle tage med, siger Nadine med et grin.

For kvinderne er Amager Strand et fast mødested, hvor de går ture sammen. Nadine (th.) er bosat i Brønshøj, mens Emilie bor i Høje Taastrup.
For kvinderne er Amager Strand et fast mødested, hvor de går ture sammen. Nadine (th.) er bosat i Brønshøj, mens Emilie bor i Høje Taastrup.
Emilie og Nadine ville tage rejsen en gang til, hvis de kunne, selvom det var hårdt. – Hvis der kommer en allstars-sæson af 'Først til verdens ende', så er vi klar, lyder det.
Emilie og Nadine ville tage rejsen en gang til, hvis de kunne, selvom det var hårdt. – Hvis der kommer en allstars-sæson af 'Først til verdens ende', så er vi klar, lyder det.

Stor overraskelse

De to veninder kalder selv tilmeldingen til programmet for en overspringshandling, og efter ansøgningen var sendt, glemte de alt om det.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Alvorssnak med Emilie efter optagelserne

– Vi havde ikke forestillet os, at vi ville komme med, fordi det bare var noget, vi gjorde lidt i sjov. Det var en lille overspringshandling, som startede et kæmpe eventyr, siger Emilie, som tilføjer, at de derfor blev positivt overraskede, da produktionen ringede.

Selvom eventyret i Asien er slut, så er kvinderne slet ikke færdige med at opleve verdenen sammen, og for begge er drømmescenariet at kunne arbejde i udlandet.

LÆS OGSÅ: Brød sammen på landsdækkende tv: Nu reagerer Rasmus

Programmet 'Først til verdens ende' kan ses mandage på TV 2 kl. 20.00 og TV 2 Play lige HER. Du kan også se HER&NU's interview med venneparret øverst i artiklen.

Mens Emilie har backpacket før, så var det første gang for Nadine. – Jeg havde pakket rigtig ufornuftigt, så Emilie skulle nok have været med indover, siger Nadine med et grin.
Mens Emilie har backpacket før, så var det første gang for Nadine. – Jeg havde pakket rigtig ufornuftigt, så Emilie skulle nok have været med indover, siger Nadine med et grin.