Mikkel Skelskov frygter ikke fængsel: Jeg er fortrøstningsfuld
Den historiske sag ruller igen, men Mikkel er ikke bange for at skulle ruske tremmer.
Tilbage i sommeren 2022 blev Mikkel Skelskøv dømt skyldig i en af danmarkshistoriens største svindelsager ‘Operation Greed’, hvor han blandt andet blev idømt 2,5 års fængsel.
Han ankede dog sagen i Byretten og afventer nu, hvorvidt Landsretten også sender ham en tur bag tremmer.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy taler ud om forholdet til sin mor
Mikkel fortalte kort efter dommen, at han tager sagen stille og roligt, og det lyder til, at han stadig har samme tilgang til det halvandet år senere.
- Jeg synes, det går meget godt. Det er jo svært at svare på, inden der har været domsafsigelse, fortalte han til gårsdagens premiere på 'Askepot - The Musical'.
Til spørgsmålet om, hvordan det er at have sagen hængende over hovedet så længe, lyder det heller ikke til, at den mulige udsigt til tremmer er noget, der påvirker hans liv.
- Altid frejdig, når du går, lød det fra Mikkel, der uddybede:
- Det er et gammelt citat, der betyder, at jeg tager det, som det kommer. Nu må vi se, hvad der sker. Men jeg er fortrøstningsfuld.
LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud: Klar til forsoning med Mikkel
Mikkel, der sammen med kæresten med Amalie Szigethy har to døtre, frygter da heller ikke fængselsstraffen.
- Nu har jeg været tre år på gymnasiet. Kan det være værre end det? fortalte han med et grin.
LÆS OGSÅ: Mikkel Skelskov åbner op om forholdet til Amalie: Har slugt nogle kameler
Historisk sag om skattesvindel
Mikkel var blandt 17 mænd, der var tiltalt for at have været en del af et organiseret kriminelt netværk, som har stået bag hvidvask af næsten en halv milliard kroner og unddragelse af skat og moms for 295 millioner.
Ifølge kendelsen fra Byretten, der havde været undervejs i 3,5 år efter 153 retsmøder, har Mikkel Skelskov hvidvasket 9.423.041 kroner via selskabet Cash Me Aps, og straffen for det lyder på 2,5 års ubetinget fængsel. Derudover mister Mikkel Skelskov retten til at drive valutavirksomhed. Han skal desuden betale sagsomkostningerne.
Mikkel ankede dog dommen på stedet, og derfor har han endnu ikke tilbragt tid bag tremmer. Han afventer i stedet Landsrettens dom i retssagen, der er startet i januar i år og først efter 125 retsdage har sit sidste retsmøde i oktober 2025.
LÆS OGSÅ: 'Alene i vildmarken'-deltager afslører særlig aftale med produktionen