Lotte om Amalie og Mikkel: Det er svært

Det er ikke nemt at stå på sidelinjen, men Lotte mener ikke, hun har ret til at blande sig.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Amalie Szigethy og hendes mor, Lotte Lytton Kejser, var uadskillelige. Lotte har altid støttet Amalie og bakket hende op, hvilket man har kunnet følge i blandt andet 'Amalies verden' og andre af deres fælles tv-programmer.

Da Amalie i december pludselig efterlyste sine børn, som ifølge hende var blevet bortført af deres far, Mikkel Skelskov, var det således også med fuld opbakning fra mor Lotte, som gjorde en ihærdig indsats for at hjælpe Amalie med at blive genforenet med pigerne.

LÆS OGSÅ: Indbrud hos Natascha Linea: Kan ikke lade være med at grine

Nu har Amalie og Mikkel så begravet stridsøkserne og danner atter par, som Realityportalen / HER&NU kunne afsløre i går. Men det er ikke en nem situation at stå i som mor, afslører Lotte.

LÆS OGSÅ: Christopher og Cecilie forældre for anden gang: Dobbelt så hårdt

- Amalie er jo en voksen kvinde og træffer sine egne valg. Hvad jeg mener om Mikkel Skelskov er ikke relevant. Jeg ønsker dem god vind, fortæller Lotte og fortsætter:

- Som sagt er Amalie en voksen kvinde og må selv tage ansvar for de valg, hun træffer i sit liv. Amalie og jeg vil altid være knyttet til hinanden. Vi lever meget forskellige liv af indlysende årsager, men vores bånd til hinanden er ubrydelige, og jeg elsker hende meget højt. Hvis Amalie har brug for mig, så ved hun, hvor jeg er.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro viser ny kæreste frem

Kan kun stå på sidelinjen og se på

Lotte ønsker ikke at kommentere på, om hendes forhold til Amalie har ændret sig, efter hun for godt en måned siden fandt ud af, at Mikkel og Amalie atter danner par.

LÆS OGSÅ: Oliver Filthuth svarer igen: Jeg var ikke utro

- Det er meget svært som forældre at stå på sidelinjen og se ens børn begå den ene fejl efter den anden, men altså den del er jo også forældrenes lod. Den del af forældreskabet er aldrig sjovt. Forældre er meget ofte uenige i deres børns valg, fortæller Lotte og forklarer:

- Fordi forældre er klogere end deres børn og har levet længere tid og har mere livserfaring. Forældre har faktisk ikke en stemme i børnenes valg, og hvad mig selv angår, har jeg ikke mandat til andet end at stå på sidelinjen og se på. Amalie er over 32 år nu og er selv mor. Jeg må stole på og håbe, at Amalie er det rigtige sted i sit liv, og at hun er lykkelig. Det håber jeg for hende.

Lotte lægger ikke skjul på, at det er en svær sag for hende at tale om, men hun synes til trods for fortiden, at en lille familie altid skal have en chance. Men hvis forholdet igen går i vasken, så er Lotte klar til at gribe sin datter.

LÆS OGSÅ: Simon Kvamm er ikke sikker som dommer i ‘X Factor’

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra både Mikkel og Amalie, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.