Niarn til pressemøde på 'All Stars' i 2010
Niarn til pressemøde på 'All Stars' i 2010

Niarn efter stor operation: Jeg sidder bare og tuder

Efter flere års sygdom har Niarn endelig fået forløsning.

- Jeg har grædt meget på det sidste, det må jeg indrømme. Altså glædestårer. 

Sådan fortæller Niarn i podcasten 'Let's do Niarn & Geo'. Han går nemlig 2024 i møde med en forlænget livskontrakt, da han efter flere års sygdom har fået en ny nyre.

LÆS OGSÅ: Tidligere OL-svømmer Rikke Møller Pedersen er blevet mor igen

Artiklen fortsætter under videoen. 

LÆS OGSÅ: Lord Siva åbner op om fødselsreaktion: Sig det højt

- Tilbage i foråret 2021, der går jeg til lægen, fordi jeg har for højt blodtryk. Jeg går ned og siger: "What's that all about", og så siger han: "Det er fordi dine nyrer ikke virker. Afsted på hospitalet med dig". Så viser det sig, at jeg har gået rundt med en autoimmun sygdom, som har nedbrudt min nyre, fortæller Niarn.

 Det var en anderledes hverdag, der ventede på den anden side af lægebesøget. De næste par år bød nemlig på regelmæssige ture til hospitalet for at modtage behandling. 

- Så har jeg været i dialyse de sidste to og et halv år, mens jeg er blevet udredt til en nyretransplantation, og nogle familiemedlemmer er blevet udredt, og det endte med at blive min storebror. Så her den 5. januar var jeg inde Rigshospitalet og få min storebrors nyre.

Oprindeligt skulle Niarn allerede have fået transplantationen tilbage i september, men for at få en nyretransplantation skal kroppens infektionstal have været lave i fire uger op til operationen, og han blev i de sidste måneder af 2023 kontinuerligt ramt af forskellige sygdomme. 

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv! Sådan støttede familien kong Frederik

Lykkelig

I starten af januar blev det endelig tid til operationen, som betyder et helt nyt liv uden for hospitalerne. Det er nemlig ikke kun kroppen, der har været påvirket af sygdomsforløbet.

- Jeg har slet ikke kunnet lave musik de sidste tre år. Det har ikke kunnet fylde op i mit hoved. Hver gang jeg har prøvet at tømme mine tanker, så har det bare været dialyse kateter og blodprøver og lort, som jeg ikke kunne bruge til noget kreativt, fortæller han og uddyber, at han heller ikke har kunnet lytte til musik det sidste år, da musikken har været for smertefuld at opleve for ham, der har den så tæt inde på sjælen.

LÆS OGSÅ: Lise Baastrups nye værtstjans: Jeg er meget stolt

Efter operationen skete der dog et gennembrud. For første gang i lang tid kunne Niarn rumme at lytte til en sang, og derfor satte han sig ned på en bænk i Fælledparken for at lytte. 

- Jeg sidder der bare i et kvarter nede i Fælledparken på en bænk, og jeg sidder bare og tuder. Og jeg sidder og smiler samtidig. Folk kommer forbi med barnevogne og joggere og alt muligt, og jeg sidder bare og tuder. Og jeg sidder og smiler til dem alle sammen. Hvis de kigger ned på mig, så sidder jeg bare med tårer høvlende ned af kinderne og smiler til dem alle sammen. Fordi for første gang i flere år er jeg bare lykkelig, fortæller han. 

Du kan høre hele Niarns historie i podcasten HER.

LÆS OGSÅ: Bomstærke Søren Vejby: Tag styring i dit liv