Lise Baastrups nye værtstjans: Jeg er meget stolt

Skuespillerens nye værtstjans fylder hende med spænding, men også nervøsitet.

Lørdag den 3. februar skal årets Robert-statuetter uddeles til de personer, som har skilt sig særligt ud inden for de filmfaglige discipliner i dansk film og tv.

LÆS OGSÅ: Bomstærke Søren Vejby: Tag styring i dit liv

Og under det præstigefyldte show, der i år afvikles i Tivoli Hotel i København, er det ingen ringere end skuespiller Lise Baastrup som årets vært, hvor hun skal tage gæsterne samt de nominerede i hånden.

Det afslørede hun således til SE og HØR under Robert Prisens nomineringsfrokost, der blev afholdt søndag. 

– Jeg er meget stolt over det. Det er jo vores fætter-kusine-fest (Robert Prisen, red.), og så er det jo os selv, der giver skulderklap til hinanden. Jeg har selv været med til et par stykker af de her Robert, og det er hyggeligt, men man finder også ud af, hvor gode vi er til at producere god kvalitet af film og tv-serier her i Danmark, fortæller hun til mediet.

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor blev Geggo væk

Videre satte Lise Baastrup flere ord på, at hun glæder sig til være vært på det store show, men også, at nervøsiteten og ikke mindst spændingen langsomt, men sikkert har sneget sig på. 

Man kan desuden se, hvem der er de nominerede i de forskellige kategorier til 'Robert Prisen 2024' lige HER.

Skuespiller Lise Baastrup
Skuespiller Lise Baastrup