SE VIDEOEN: Dronningen afslører sit design i Tivoli

Dronning Margrethe er netop nu i Tivoli for at løfte sløret for sit arbejde.

I anledning af Pantomimeteatrets 150 års fødselsdag har dronning Margrethe designet et nyt fortæppe med det karakteristiske påfuglemotiv til det historiske teater i Tivoli.

LÆS OGSÅ: Anders og Emilie fra 'Kragerne' lavede én fodfejl: Blev taget i at være sammen

Tæppet bliver afsløret for en række nye og gamle ansatte samt pressen i dag i Tivoli, og dronningen var tydeligt glad for at vise sit design frem.

- Det er noget meget spændende og fint at få lov til at lave noget så karakteristisk i Tivoli som påfugletæppet. Jeg så på ældre billeder fra det, og så så jeg på, som det har set ud nu, fortalte dronning Margrethe efter offentliggørelsen af tæppet og fortsatte:

- Og så så jeg på påfuglene i Tivoli, og det gik op for mig, at der var meget mere blågrønt end gult i, og så tænkte jeg, at det gule kan selve bygningen så fint, og så skulle vi have mere blågrønt. Så det er sådan set det, jeg har forsøgt at gøre.

LÆS OGSÅ: Gigi bryder tavsheden efter 15 år: Derfor trak jeg stikket

Med et stort smil fortalte dronning Margrethe også, hvad hendes bedste minder fra Tivoli er.

- Egentlig hver gang, og så at man har betroet mig opgaven nogle gange at lave kostumer, og så oven i købet få lov til at lave selveste påfuglehalen, det er jeg meget meget rørt over og meget glad for og lidt stolt af, lød det fra dronningen.

Se hele interviewet herunder: