‘Robinson’-deltager skal være far: Afslører køn og navn
To bliver til tre, når sommeren banker på.
'Robinson'-deltager Jacob Hanfgarn og kæresten Regitze venter deres første barn sammen. Det afslører Jacob i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Jason Watt og Majbrit skal skilles
Til HER&NU fortæller Jacob om den glædelige nyhed.
- Min kæreste er sat til den 16. juni. Det er en lille pige, og nogle af de ting, jeg glæder mig mest til, er at se hende smile, holde hende og selvfølgelig, at der kommer en ekstra lille person, som kan være med til at drille hendes mor, fortæller Jakob.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager afslører: 20 år med spiseforstyrrelser
Når den lille pige melder sin ankomst til sommer, har parret det helt perfekte navn klar.
- Hun skal hedde Anna, fordi både min mormor og min kærestes farmor hed Anna Lise. Så hun bliver opkaldt efter de to. For mit vedkommende har jeg altid vidst, at hvis jeg fik en pige, skulle hun hedde Anna på grund af min mormor, og så passede det jo bare perfekt, at min kærestes farmor hed præcis det samme, fortæller den kommende far, der glæder sig til at møde sin lille prinsesse.
LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard er død