Derfor er 'Først til verdens ende'-Nadine single

Nadine og Emilie gæster ugens afsnit af podcasten 'Marcus og Realitypanelet' og fortæller blandt andet om deres eget kærlighedsliv og giver råd til skuespiller Pernille Højmark.

Veninderne Nadine Østby Hajjar og Emilie Thygesen dyster lige nu om førstepladsen i det populære TV 2-program 'Først til verdens ende'.

De har tidligere fortalt HER&NU, at beslutningen om at tilmelde sig programmet var spontan.

Nu gæster de 26-årige finalister podcasten 'Marcus og Realitypanelet', hvor værten Marcus har inviteret dem i studiet til en snak om blandt andet TV 2-programmet, AI og kærlighed.

LÆS OGSÅ: Nadine og Emilies hemmelige regel: Uvenner bag kameraet

Og netop kærlighed - og den danske datingkultur - har Nadine en særlig holdning til:

- Kærlighed er lidt overvurderet, verden er bare blevet et sted, hvor folk elsker hinanden et par måneder, og så hopper de videre igen, fortæller hun.

- Jeg synes, at der mangler dybde i ungdommens Danmark. Folk er for dårlige til at investere i mennesker, og kæmpe for det. Man er god til at give op hurtigt.

Vil ikke have en kæreste

Med den holdning kommer det nok heller ikke som nogen overraskelse, at Nadine er single, og fortæller i øvrigt, at hun aldrig har været forelsket før.

Når Marcus spørger hende, om hun vil have en kæreste, afslår Nadine også hurtigt.

LÆS OGSÅ: Basim indtager 'Paradise Hotel'

- Nej, jeg skal ud at leve livet, ellers så sidder man fast.

Men har du planer om at være alene så?

- Altså ikke at være alene, men jeg er ikke nået dertil endnu, fortæller hun og tilføjer:

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-deltager har fundet kærligheden efter programmet

- Det er ikke noget, jeg tænker over lige nu hvert fald. Jeg synes, jeg hygger mig, jeg har det fedt lige nu. Så kan det være, det kommer om 10 år.

Snakken om kærligheden fortsætter i podcasten, hvor de to veninder giver råd til skuespiller Pernille Højmark, som lige nu er aktuel i det populære TV 2-program 'Forræder'.

Lyt med, når Nadine og Emilie giver skarpe - og en smule kontroversielle - kærlighedsråd til Pernille, her: