Ung mor fejrer skilsmisse: Det kan godt være lykkeligt
Maria Kroghs forældre har været skilt i seks år, og det fejrer hun.
Maria Krogh fra 'De unge mødre' fik for seks år siden meldingen fra sine forældre om, at de skulle skilles. Den melding kom ikke bag på Maria, og hun er glad for forældrenes beslutning.
- Min far begyndte pludselig at hente mig efter skole, hvilket han aldrig gjorde, og så en dag på vej hjem fra skole, fortalte han mig, at det ikke gik så godt mellem ham og min mor. Nogle dage senere fortæller de så, at de skulle skilles. Jeg var lige begyndt i 7. Klasse, så da de fortalte mig det, tænkte jeg bare “hvad med min konfirmation?”, fortæller Maria til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner vil være ung mor
Ifølge Maria er det vigtig at have fokus på, at skilsmisser ikke nødvendigvis er en dårlig ting, for selvom bekymringen om den kommende konfirmation var første tanke, så er hun lykkelig for, hvordan forældrenes forhold endte.
- Tit tænker man skilsmisser som folk, der kaster ting efter hinanden eller ikke kan være i rum sammen uden at skændes, men det er det jo på ingen måde altid. Mine forældre er begge blevet MEGET gladere og nærværende, efter de er blevet skilt. De har holdt juleaften sammen for min bror og min skyld, og vi har tit spist sammen, fortæller Maria.
LÆS OGSÅ: Ung mor indlagt med nyfødt søn: det værste døgn nogensinde
Maria ikke nøjes med at glæde sig på sine egne og forældrenes vegne, hun fejrer det også.
- I dag er en speciel dag - min mor og far kunne have haft sølvbryllup, så i dag skal vi ud og “fejre”, at de blev skilt. Og ja, det lyder mærkeligt, men én ting, jeg har oplevet på egen krop, er, at det bare nogen gange er bedst, når ens forældre ikke er sammen, og alle er glade, fremfor de er sammen, og man ikke ikke er glad, skriver Maria på Instagram.
LÆS OGSÅ: Amalie afslører faren til sit kommende barn
Bruger forældrenes erfaring i egen situation
Maria er ikke sammen med faren til sønnen Vincent, og hun husker på forældrenes måde at håndtere en skilsmisse på, når hun kigger ind i sit eget liv.
- Det var noget, der fyldte under hele graviditeten, og vi kan også sagtens snakke sammen, uden der er en sur stemning, og det er jeg lykkelig for. For mig betyder det alt, at vi kan snakke sammen for Vincent’s skyld, så det ikke går udover Vincent, at hans far og jeg ikke er sammen, fortæller Maria, der i dag har deleordning med Vincents far, hvor Vincent er hver anden weekend.
LÆS OGSÅ: Geggo er snart mor til to: Det vil jeg gøre anderledes anden gang