Sag mod Natascha Linea frafaldet: - Mine børn skal hjem nu

Anklagemyndigheden er kommet frem til, at Natascha Linea var i sin fulde ret til at tage sine børn med til Tyskland.

I slutningen af marts sidste år valgte 29-årige Natascha Linea Kaup Jensen at tage sønnerne Miso og Novah under armen og bosætte sig til Tyskland - angiveligt som følge af at Lolland Kommune udtrykte bekymring for Natascha Lineas forældreevner.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dog betød flytningen ikke, at Lolland Kommune kiggede den anden vej. Tværtimod. Den unge mor blev sigtet for at have unddraget Lolland Kommunes Børne- og Ungeudvalg ved ulovligt at have ført sine børn ud af Danmark og til Tyskland, og få uger efter flytningen troppede en betjent og socialrådgivere op på hendes nye adresse i Tyskland, tvangsfjernede hendes sønner og placerede dem i hver deres plejefamilie i Danmark.

Siden da har Natascha Linea rettet skarp kritik mod sin tidligere kommune. Hun mener nemlig ikke, at det er hende, som har overtrådt loven, men derimod dem.

- De har holdt fast i, at der var en afgørelse omkring anbringelse, før jeg flyttede, men det var der ikke. Derfor måtte de heller ikke tvangsfjerne mine børn. Det er et brud på loven, uanset hvor dårlig en mor, de har vurderet, at jeg er, forklarer en frustreret Natascha Linea til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Simi Jan efter 'Forræder'-exit: Traumatiserende

Natascha Linea har tidligere fået opbakning af flere advokater, og nu får hun også opbakning af anklagemyndigheden. For nylig faldt der nemlig afgørelse i sagen, og straffesagen mod Natascha Linea er frafaldet.

- Når anklagemyndigheden har besluttet ikke at rejse en straffesag, er det, fordi vi ud fra de samlede omstændigheder i sagen mener, at der - i anførte periode, hvor du har været udrejst til Tyskland med børnene, ikke har været nogen retsgyldig afgørelse om fjernelse af børnene fra hjemmet uden samtykke, lyder afgørelsen.

Nu, da sagen er frafaldet, regner Natascha Linea med, at hendes sønner snart kan vende tilbage til Tyskland.

- Vi ved ikke helt, hvad kommunen vil gøre, men de børn skal bare retur nu. Selvfølgelig skal det foregå på en måde, som er hensynsfuld over for mine børn, men jeg tænker, at der skal lande en plan for hjemsendelse indenfor en uges tid. Jeg håber i hvert fald meget på, at de kommer hjem før skolestart efter sommerferien, så de kan starte i skole samtidig med deres nye klassekammerater, forklarer Natascha, som får støtte af sin advokat Lars Buurgaard Sørensen:

- Det er på et helt forkert grundlag, at børnene er blevet ført til Danmark. Kommunen hentede børnene ulovligt, og de overbevidste det tyske politi om, at alt var i orden. Derudover er det tankevækkende, at de danske myndigheder vurderer, at Natascha ingenting kan i forhold til sine to drenge, når de tyske myndigheder vurderer, at Natascha er verdensmester i at tage sig af sine to tvillinger, som næsten er et år.

Godt forberedt

Hvis Natascha Linea får sine drenge hjem, er hun også godt forberedt.

- Hvis drengene kommer hjem, bliver vi stadig i Tyskland, og jeg har allerede været i kontakt med en dansksproget skole og børnehave, hvor drengene kan starte, fortæller Natascha Linea, som også har gjort sig tanker om sin boligsituation.

LÆS OGSÅ: WHAT! Lenny og Philip smidt ud af Grønland

- Min lejlighed er blevet godkendt til, at jeg godt må have fire børn. Det er ikke verdens største lejlighed, men vi kan bo der i en kort periode, Den vil dog ikke fungere på længere sigt, da børnene bliver ældre, fortæller hun.

Natascha fortæller yderligere, at hun efter afgørelsen har meldt Lolland Kommune til politiet i både Danmark og i Tyskland for at hente sønnerne ulovligt.

LÆS OGSÅ: Sille Nimholm har mistet kontrollen: Jeg er så ked af det

Tabte i byretten

Selvom sagen mod Natascha Lina er frafaldet, og Lolland kommunen derved hentede Natascha Lineas drenge på falsk grundlang, kører sagen om anbringelsen af børnene stadig i Danmark. Sidste år tabte Natascha Linea både sagen i Børn og Ungeudvalget og i Ankestyrelsen. Sammen med sin advokat ankede hun dog Ankestyrelsens beslutning, og derfor var hun for nylig en tur i byretten. Her tabte hun sagen igen, men nu har hun sammen med sin advokat tænkt sig at tage sagen til Landsretten.

- Vi har bedt om tilladelse om at få sagen i landsretten, fortæller advokat Lars Buurgaard Sørensen.

HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Lolland Kommune af flere omgange, men grundet ferie og fridage er de ikke vendt retur i skrivende stund.