Lotte Kejser udgiver ny bog: Mine børn skal have noget om mig, når jeg ikke er her mere

Amalie Szigethys mor er i gang med at skrive sin anden bog, som hun skriver for at skabe minder til sine børn, når hun ikke er her mere.

Charlotte Lytton Kejser, også kaldet Lotte, blev kendt som mor til Amalie Szigethy, da hun medvirkede i programmet 'Amalies verden'. Siden har man set hende i 'Amalies baby', 'Forsidefruer' og i hende og Amalies eget Viafree-program 'Hvad har jeg i munden, mor'.

i 2013 udgav Lotte sin første bog 'Scenen er din: Til Amalie - fra mor til datter', og nu er Lotte i gang med at skrive sin 2. bog.

- Jeg har haft lyst til at skrive en ny bog i lang tid. Der er sket meget i vores liv, siden den første bog kom, fortæller Lotte til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Amalie sætter ord på kønnet

Bogen skal ligesom den første bog tage udgangspunkt i livet.

- Den vil handle om Amalie og jeg, vores venskab, mine sønner, som jeg ikke ser så meget, og mine børnebørn.

Hvorfor Lotte ikke ser sine sønner så meget, vil hun ikke afsløre, men henviser til, at man læser hendes nye bog, som hun selv er i gang med at skrive.

LÆS OGSÅ: Elvira får opbakning fra familien: Hun er modig

Min udløbsdato

Lottes nye bog handler i særdeleshed også om det sidste kapitel i livet.

- Jeg skriver om min status som bedstemor og især om min udløbsdato - den sidste fase i livet og om valg, jeg har truffet - både fatale og gode, om forvirring og usikkerhed og om de nødvendige valg den sidste tid i mit liv inden forfaldet er endegyldigt, siger Lotte til Realityportalen og fortæller, at bogen både er sjov og underholdenede.

- Men de første to kapitler trak også tårer ud, så det bliver også en rørende bog.

LÆS OGSÅ: WOW! ‘Årgang 0’-stjerne i vild forvandling under coronakrisen

Lotte håber på at blive færdig med bogen til jul.

- Jeg vil gerne lige nå at have Amalies baby nummer to med i bogen, fortæller Lotte, der har en særlig grund til at udgive bogen.

- Jeg skriver bøger, fordi jeg ønsker, at mine børn har noget om mig, når jeg ikke er her mere.

LÆS OGSÅ: Komiker er blevet steriliseret: Så skrev kæresten