Efter tragisk tab: Nu er Mie Fitness klar til børn

Mie Fitness er klar til at omfavne moderskabet igen efter tabet af sin datter, Sophia, for 14 år siden.

Den 34-årige tv-personlighed Mie Fitness, som er kendt fra 'Robinson Ekspeditionen' 2022, har tidligere delt et dybt personligt og mørkt kapitel fra sit liv.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Camilla træt af dette spørgsmål

For 14 år siden, da Mie kun var 21 år, oplevede hun et hjerteskærende tab af sin dengang 17 måneder gamle datter, Sophia. Årsagen var en sjælden genfejl, som kun fire andre personer, på daværende tidspunkt, havde på verdensplan.

LÆS OGSÅ: Simon skuffet: Juryen blev frataget sin magt

Efter Sophias tragiske bortgang tog Mies liv en uventet drejning.

Fra 2014 deltog hun i forskellige fitnesskonkurrencer, men tog også samtidig en farlig sti præget med blandt andet steroider. Denne livsstil, præget af mandlige hormoner i kroppen, satte sine tydelige spor på Mies krop.

I et videointerview med Ekstra Bladet deler Mie Fitness sin rejse fra sorg og selvdestruktion til håb og et fornyet liv.

- Jeg stoppede med at tage steroider i sommeren 2021. Det gjorde jeg, fordi min daværende forlovede og jeg bestemte os for, at vi gerne ville have børn. Jeg kan huske, at det var enormt svært for mig, men nu havde jeg jo lige mærket den her drøm om at blive mor igen. Den var jeg nødt til at forfølge og lave de ændringer, der skulle til, fortæller Mie til mediet.

LÆS OGSÅ: Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024

Biologiske ur tikker

Drømmen om at få børn har Mie Fitness også stadigvæk tænkt sig at følge til dørs.

Til HER&NU/Realityportalen fortæller Mie, at hun er mere end klar på at omfavne moderskabet igen og gerne helst med et partner ved sin side.

LÆS OGSÅ: Caroline og Reece kort efter huskøb i Danmark: Nu vil de købe hus i Australien

- Jeg vil ikke ligge skjul på, at min største drøm er at skabe en familie med en partner. Jeg har bare ikke nogen partner, og det handler ikke om, at jeg er kræsen. Men jeg har ikke mødt den rette mand endnu. Samtidig så tikker mit indre biologiske ur, og jeg er så bange for, at jeg venter for længe, fortæller Mie og fortsætter:

- Så når jeg ikke har en partner, så ved jeg, at jeg kan klare opgaven selv, og mon ikke der kommer en partner på et tidspunkt, som vil tage hele pakken, når jeg engang bliver gravid og har fået et barn? Det er ihvertfald drømmen.

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolphs hårde kamp: Fandt styrke i sin mand

I dag har Mie Fitness desuden sin egen virksomhed, hvor hun tilbyder onlinecoaching for kvinder, men hvor hun også er personlig træner.

Man kan også se videointerviewet herunder på Mies Instagram-profil...