Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen fra 'Gift ved første blik' 2023
Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen fra "Gift ved første blik" 2023

Så skete det: 'Gift ved første blik'-par har taget stor beslutning

Nu vil parret sælge lejligheden på Frederiksberg.

Siden kameraerne slukkede i DR-programmet 'Gift ved første blik', har Michael Ewald Hansen boet i Jeanette Lagonis hjem i Strøby Egede.

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg afslører kæmpe 'Robinson'-twist inden sidste ø-råd

Parret, der som de eneste i programmet valgte at forblive gift, har derfor på nuværende tidspunkt to ejendomme, da Michael stadig har sin lejlighed på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne overrasker: Far til syv

Men det er snart forbi. For selvom parret nyder godt af at overnatte i lejligheden, når de svinger forbi København, så sætter de den snart til salg.

- Vi har besluttet os for, at vi slår pjalterne sammen på adressen - i stedet for at have to husholdninger, for der er ingen af os, der bor billigt. Jeg har heller ikke været der i stort set et halvt år, så der er ingen grund til at have den stående, fortæller Michael til HER&NU om beslutningen.

Parret er på nuværende tidspunkt ved at finde en dato, hvor de vil holde åbent hus, så potentielle købere kan se lejligheden.

- Så det er næste skridt i processen, og så skal lejligheden lige gøres klar, fortæller Jeanette til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Stor forvandling: 'Bachelor'-stjerne ikke til at kende

Næsten på plads

Selvom det forelskede par bor fast sammen, mangler de også at få hentet flere af møblerne fra Michaels lejlighed ned til hjemmet i Strøby Egede.

LÆS OGSÅ: Gunnvør afslører nyt om 'Forsidefruer'

- Vi skal lige have rykket lidt flere af Michaels ting ned i huset, så han har en arbejdsstation. Da 'Gift ved første blik' sluttede, rykkede flyttefirmaet Michaels ting tilbage til lejligheden på Frederiksberg, så det skal rykkes retur, imens vi venter på at få forberedt det hele og gjort klar til salg, siger Jeanette.

LÆS OGSÅ: Jasmin og Mika afslører babyens køn

Michael har haft lejligheden i fem år, og selvom han har været glad for lejligheden, så kommer han ikke til at savne den.

- Det bliver dejligt at komme ned og bo i huset fast, hvor jeg har plads til alle mine ting. Det er en dejlig lejlighed, men jeg er ikke sådan sentimental omkring det, afslutter Michael.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue viser kæresten frem for første gang

Opdatering 26. november kl.15.00: Parret bekræfter overfor HER&NU, at lejligheden netop er sat til salg.