Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024

Lørdag den 17. februar i det nye år samles hele Danmark til årets musikfest i anledning af Dansk Melodi Grand Prix 2024.

Lørdag den 17. februar samles hele Danmark til årets musikfest i anledningen af Dansk Melodi Grand Prix 2024.

LÆS OGSÅ: Tabte mere end 100 kilo tilsammen: Se deltagerne før og efter 'Robinson'

Årets show sendes på DR1 og DRTV direkte fra Koncertsalen i DR Koncerthuset, hvor årets værter, Stéphanie Surrugue og Sara Bro, tager seerne og publikummet ved hånden, når den danske musik skal fejres med et spektakulært show fyldt med musik, fest, glimmer og glamour.

- Dansk Melodi Grand Prix er en del af en stor europæisk tradition, der samler danskerne på tværs af køn, kulturer og generationer. Jeg glæder mig - både som europæer og som festraket - til sammen med Sara at stå i spidsen for en så legendarisk tv- og kulturbegivenhed i Danmark. Der er dømt ’douze points’ til det gode humør, fortæller Stéphanie Surrugue, mens Sara Bro også supplerer:

- Jeg er vokset op med Dansk Melodi Grand Prix både som den største og vildeste tv-begivenhed og som en dyrebar skat på kassettebånd. Pailletter og stiletter er i mit blod, så det er en kæmpe ære for mig at skulle være vært og så ovenikøbet sammen med mit idol ’Mademoiselle Europe’, siger hun.

LÆS OGSÅ: Har du undret dig? Derfor vises ‘Robinson’ i dag

Artisterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024 offentliggøres i det nye år. Dansk Melodi Grand Prix kan ses lørdag den 17. februar på DR1 og DRTV.