Hvor godt kender du kronprins Frederik?
Danmark får en ny konge, men hvor godt kender du ham?
Titler skal rokkeres, nye frimærker skal trykkes og monogrammer skal byttes ud.
2024 er i sandhed kongens år, da kronprins Frederik i dag tager plads på den danske trone. Derfor er det også blevet tid til at lære vores nye konge bedre at kende.
Pingo
Kært barn har mange navne, og selvom kronprinsen ikke har et efternavn, så har han alligevel fire navne på sin dådsattest, nemlig Frederik André Henrik Christian efter hans morfar, farfar, far og oldefar.
Under sin uddannelse som frømand blev Frederik tildelt endnu et navn af sine kammerater. De kaldte ham Pingo, efter han under en øvelse fik vand ind i sin våddragt, som pustede sig op. Han lignede simpelthen en pingvin, og kælenavnet har hængt ved lige siden.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe fortsætter
LÆS OGSÅ: Tina Maria hudløst ærlig: 'Paradise Hotel' ændrede alt
Tatoveret
Tatoveringer er nok ikke noget, vi normalt forbinder med de ellers pæne og polerede officielle portrætter af de kongelige, men ikke desto mindre har Frederik altså været en tur under nålen. Han er prydet med to tatoveringer, hvoraf den ene er en haj, som sidder midt på hans højre læg, og den anden er et nordisk motiv, som sidder på hans højre skulder.
Hamlet i ørkenen
Det er ikke en hemmelighed, at kronprinsen i sine unge dage ikke var sky for at gå til fest, og det inkluderer den amerikanske festival 'Burning Man', som finder sted i Nevadas ørken. Konceptet bag festivalen er, at deltagerne laver kunst og happenings i en uge, hvorefter de sætter ild til deres kunstværker og forlader ørkenen igen. Ifølge bogen 'Under Bjælken' deltog Frederik i festivalen i 2014 under kaldenavnet 'Hamlet', hvor han var iført en guldvest, blomsret kilt og en høj hat med fjer.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne afslører nyt job
Beef Tataki
Tilbage i 2013 var den kongelige familie på en privat ferie i Australien, og her lavede kokken Bente Grysbæk mad til hele familien. Hun fortalte dengang til B.T., at både Christian og Isabella var flittige til at tilslutte sig madlavningen i køkkenet, og at en af kronprinsens livretter var den japanske ret beef tataki. Det var i høj grad en ret, den fremtidige konge var vild med, og for kronprinsesse Marys vedkommende var det den spanske ret Sevitsje, der faldt i god jord.
- Det var hun fuldstændig vild med, sagde Bente Grysbæk til B.T.
LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen efter stress og blodprop: Tilbage i topform
LÆS OGSÅ: Flemming var den sidste dansker i audiens hos dronningen: En stor ære
Reservemor
I dokumentaren ' Et liv som dronning' anerkendte dronningen, at hun ikke var så nærværende en mor, som hun måske burde have været. Frederik afslørede i portrætbogen 'Under Bjælken', at nærværet istedet kom fra barnepigen, Else Pedersen, som tog sig af Frederik i 20 år.
- Jeg husker, hun tog os op, holdt om os, krammede os og var så tæt på, som forældrene kan være. Men det er klart, at hun måtte lægge bånd på sig selv. Det var to små børn og siden større drenge, der skulle afleveres, når de skulle afleveres til nogle forældre, som havde deres facon og levede et anderledes og fjernt liv i forhold til deres drenge, fortælte Frederik dengang.
LÆS OGSÅ: Se den her: Særlig karet tages i brug ved tronskiftet