Flemming var den sidste dansker i audiens hos dronningen: En stor ære

59-årige Flemming skrev mandag Danmarkshistorie på Christiansborg Slot.

Siden 1972 har dronning Margrethe cirka hver anden mandag modtaget alt imellem 50 og 150 danskere i audiens på Christiansborg Slot.

8. januar var det sidste gang for dronningens vedkommende, og Flemming Kjølstrup Jensen, der er vaskerimedarbejder på Centralvaskeriet Bispebjerg, blev den sidste dansker nogensinde til at være i offentlig audiens hos majestæten.

LÆS OGSÅ: Her sker det! Kong Frederiks første tale til nationen

Det var selvsagt en stor oplevelse for Flemming, der i midten af november havde bestilt sin audiens, ganske intetanende om, at det skulle blive dronningens allersidste.

- Det var jo så tilfældighedernes spil, at det var mig, det blev den sidste. Det var en meget, meget stor ære, fortæller han til HER&NU og tilføjer:

- Det var en rigtig, rigtig god dag, og dronningen er jo afsindigt sød.

Efter at have ventet i fire timer, stod han pludselig foran hele Danmarks monark, og her fik de to sig da også en kort sludder.

- Det var ikke frygteligt lang tid, for hun vidste jo godt, at jeg ville være den sidste. Dronningen sagde lidt i forbindelse med mit arbejde, og så snakkede vi en lille smule om Bisbebjerg Hospital og lidt om Martin Nyrup, arkitekten, forklarer Flemming.

LÆS OGSÅ: Se den her: Særlig karet tages i brug ved tronskiftet

Vaskerimedarbejderen, der beskriver sig selv som royalist, er da også glad for, at det var dronning Margrethe, han fik æren af at hilse på til audiensen.

- For det første synes jeg, hun er utroligt smuk, fortæller han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Medie: Her fik kronprins Frederik besked om tronskiftet

- At have en kvindelig regent, som er så begavet og så ekstremt dygtig til næsten alt, hvad hun rører ved, som giver genklang rigtig mange steder i verden, og gør Danmark større - det synes jeg da, man skal være stolt af. Det er jeg i hvert fald.

Virkede veloplagt

Flemming Kjølstrup Jensen, der ellers ikke er meget for at få taget billeder, gav dog uden at tøve grønt lys til kongehuset, da han blev spurgt, om de måtte tage billeder af den historiske begivenhed.

Det resulterede da også i en helt særlig situation for hans vedkommende.

- Hun rejste sig op, og det var jo også en ekstra ære for mig, det gjorde hun ikke for de andre, fortæller han.

Da dronningen i sin nytårstale annoncerede sin abdikation, henviste hun til den omfattende rygoperation, hun i februar sidste år gennemgik, og kom da også ind på, at helbredet ikke er, hvad det har været.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt afslører: Risikerer at aflyse tronskiftet søndag

Men det var ifølge Flemming ikke til at mærke på hendes majestæt.

- Det var ikke sådan, at jeg kunne se, det var en sygdomsramt dronning, der sad der, som bare lige skulle hænge i til på søndag. Sådan oplevede jeg det slet ikke - tværtimod, fortæller han og tilføjer:

- Jeg syntes, hun virkede veloplagt, trods hun har haft alle de nytårskure her.

LÆS OGSÅ: Kongelige årshoroskoper: Astrologen ramte plet igen

Flemming Kjølstrup Jensen, der er vaskerimedarbejder på Centralvaskeriet Bispebjerg var den sidste dansker i audiens hos dronningen.
Flemming Kjølstrup Jensen, der er vaskerimedarbejder på Centralvaskeriet Bispebjerg var den sidste dansker i audiens hos dronningen.