Mai Manniche om mediestormene: Vælger sine kampe

Smykkedesigneren er blevet mere hærdet med tiden og vælger også sine kampe med omhu, når mediestormene raserer over hende.

Mai Manniche tager sine forholdsregler, når hun bevæger sig ud på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Taknemmelige Niels Ellegaard: Rørt over støtten

Hun hverken googler sig selv eller læser, hvad der bliver skrevet om hende på steder som f.eks. Reddit, hvor man anonymt kan skrive om andre.

– Jeg har lært at navigere i det, men der var da en periode, hvor jeg simpelthen lå under dynen i fire dage efter en mediestorm. Og det kunne gentage sig igen og igen. Det er jo ikke sundt, så jeg er blevet mere omhyggelig med at vælge mine kampe, forklarer Mai til HER&NU, der især har været ramt af de anomyme og negative kommentarer.

– De gør mig ked af det. Jeg tager gerne en diskussion med folk, der giver sig til kende. Det samme på Instagram og Facebook. Jeg har intet problem med at andre har en anden holdning end mig, hvis de fortæller, hvem de er. Jeg synes, det er vigtigt at være kunne være enige om at være uenige uden at blive personlige.

I torsdags fyldte Mai Manniche 40 år.
I torsdags fyldte Mai Manniche 40 år.