'Familien fra Bryggen’-stjernes svære fortid: Voldtægt og manipulation

Manden, som han elskede, og som han troede elskede ham, var både manipulerende, voldelig og truende.

Med sit store smil, sin farverige personlighed og makeup-børsten i højre hånd har Linse Kesslers sidekick i 'Familien fra Bryggen' været svær at undgå at lægge mærke til.

Niels Leigaard, som går under aliasset moster Niller, stråler nemlig af selvtillid. Det har han dog ikke altid gjort.

LÆS OGSÅ: Genkender du Mathias Vrist fra ‘FBOY Island’? Her har du set ham før

Gennem sin ungdom har han nemlig kæmpet med en kæreste, som var manipulerende og voldelig både fysisk og psykisk.

En enkelt gang blev han sågar voldtaget.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Kongefamilien endelig samlet igen

Det fortæller Niels Leigaard i et stort interview med SE og HØR.

- Jeg bliver ringet op og får at vide, at mine forældres hund, som jeg er vokset op med, er død. Jeg går ind i seng, hvor jeg ligger og stortuder og er halvt faldet i søvn. Så kommer han ind og hiver bukserne af mig og begynder at have sex med mig, fortæller Niels.

- Det har taget mig lang tid at finde ud af, at det var en voldtægt, for en kæreste, man har sex med, kan jo ikke voldtage dig, fortæller Niels om sin daværende opfattelse.

LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner overrasker: Flytter til...

Den fysiske og psykiske vold var med til at nedbryde hans selvtillid og hans forhold til både venner og familie.

I dag har Niels ikke længere en relation til ekskæresten, og han har bearbejdet sin traumatiske fortid ved at tale om det med sine venner.