Katerina Pitzner overrasker: Flytter til Italien

Katerina Pitzner søger mod varmere himmelstrøg.

Katerina Pitzner siger snart farvel til Danmark for at starte på en frisk i Italien. Her vil den 52-årige diamanthandler slå sig ned i Como for at få et nyt perspektiv på tingene.

LÆS OGSÅ: Sådan fik Sidney Lee sin ikoniske stil

– Planen om at flytte er langsigtet. Jeg har valgt at leje huset i Vedbæk ud og flytte alle mine ting derned. Jeg er en alt-eller-intet type, siger hun til HER&NU.

I forvejen er 'Diamantfamilien' spredt rundt omkring i verden. Elvira bor i Dubai, Ophelia i Spanien, mens Thalia for nylig er rykket til Tyskland.

LÆS OGSÅ: 'Love is blind'-stjerne afslører babylykke

– Jeg kan mærke, at jeg kan få en hverdag i Como. Jeg skal ikke bare sidde og kigge ud over søen og tænke over livet. Det skal jeg også, men jeg skal også arbejde med min forretning. Jeg vil også gerne skrive meget mere. Jeg skriver allerede hver dag og har udgivet to bøger, så det glæder jeg mig til, siger Katerina Pitzner.

LÆS OGSÅ: TV 2-deltager ændrede mening i sidste øjeblik: Gør op med tabu