Christina har travlt: Jeg gider ikke vælge

'Den store bagedyst'-deltager Christina Norre er ikke blot en passioneret og engageret bager, men også en kvinde med en masse interesser og talenter.

Christina Norre er kreativ helt ud til fingerspidserne, og der findes ikke et tidspunkt, hvor hun ikke er i gang med ét eller andet kreativt projekt. Den 49-årige østjyde er blandt deltagerne i dette års sæson af 'Den store bagedyst', og hun er bestemt ikke en kvinde, der gør noget halvhjertet.

LÆS OGSÅ: Røg på skadestuen: Pilou spiste dronning Ingrids skod

– Jeg går altid all in, når jeg kaster mig ud i noget. Lige meget hvad det er, så skal jeg gøre det hundrede procent, fortæller hun. Det gør sig også gældende i hendes hjem, hvor hun bor sammen med sin mand, Torben Bay, og parrets ene datter Vilde på 16 år, mens deres ældste datter, Oliva på 20, netop er flyttet hjemmefra.

– Jeg har et
arbejdsrum
på vores første sal, som
vi kalder reposen. Der
sidder jeg og
laver en masse kreative
ting, fortæller
Christina.
– Jeg har et arbejdsrum på vores første sal, som vi kalder reposen. Der sidder jeg og laver en masse kreative ting, fortæller Christina.

– Vi har renoveret huset fuldstændig selv, både udvendigt og indvendigt. Lige fra at hugge fliser op til at udvælge og lægge de plankegulve, vi gerne ville have. Så kreativiteten er klart noget, min mand og jeg har sammen, forklarer Christina, hvis mand er møbelsnedker og arkitekt.

LÆS OGSÅ: Efter hemmelig tur til Madrid: Nu afviser hun forhold til kronprins Frederik

Selv er Bagedyst-deltageren uddannet modedesigner, og det seneste årti har hun arbejdet som kreativ højskolelærer. Et job hun valgte at søge orlov fra sidste år for at søge ny inspiration, hvilket resulterede i, at hun blev en af årets deltagere i 'Den store bagedyst'.

Store drømme

– Jeg havde to måneder op
til, at programmet skulle optages, hvor jeg bare var i træningsmode. Jeg deltog ikke i
nogen arrangementer og stod
bare i køkkenet fra morgen til
aften, fortæller Christina
– Jeg havde to måneder op til, at programmet skulle optages, hvor jeg bare var i træningsmode. Jeg deltog ikke i nogen arrangementer og stod bare i køkkenet fra morgen til aften, fortæller Christina

Christina kan ikke tåle gluten og har derfor i de seneste ti år udelukkende har bagt glutenfrit. Efter sin deltagelse i det populære kageprogram har hun fået fornyet energi og store planer.

LÆS OGSÅ: Medie: DR-kendis omkommet i bådulykken i Portugal

– Jeg drømmer om at få alle de gode brød og kageopskrifter, som jeg har udviklet igennem årerne, ud til flere. Og så kunne jeg godt tænke mig at holde foredrag om at leve glutenfrit, afslører hun og forklarer samtidig, at hun for nu er vendt tilbage i jobbet som højskolelærer.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Nikolaj Kirks kærlighed gennem 20 år

Christina er ikke blot en passioneret og engageret bager, men også en kvinde med et væld af interesser og talenter, der spænder fra design, forskellige former for håndværk og maleri til crossfit, isbadning og yoga.

– Jeg har fået lavet plakater af
nogle af mine malerier, som jeg
skal til at have solgt. Jeg har ikke
solgt noget før, fordi jeg har ikke
turde at vise det frem. Jeg har
bare samlet til bunke, men nu
skal det være, lyder det.
– Jeg har fået lavet plakater af nogle af mine malerier, som jeg skal til at have solgt. Jeg har ikke solgt noget før, fordi jeg har ikke turde at vise det frem. Jeg har bare samlet til bunke, men nu skal det være, lyder det.

– Jeg begrænser mig ikke. Jeg gider ikke at vælge mellem det ene eller det andet. Hvis det giver mening for mig, og det samtidig interesser mig, så kaster jeg mig over det, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: CHOK! Pernille Nygaard tilset af læge: Fik åndenød

En ting er sikkert. Christina bliver i hvert fald ved med at have mod på at prøve nye ting, og hun vil altid forsøge at udvikle sig.

– Det kommer jeg aldrig til at stoppe med. Og når nogen spørger mig, om det er fordi, jeg prøver at være ung med de unge, så svarer jeg, at sådan er det ikke. Jeg falder bare ikke under stereotypen for, hvordan man vil have, at en voksen skal være, slår multitalentet fast.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller afslører terminsdato