Efter hemmelig tur til Madrid: Nu afviser hun forhold til kronprins Frederik
Det spanske ugeblad Lecturas hævder at have afslørende fotos
Midt under af afslutningen af kong Felipe og dronning Letizias statsbesøg i Danmark, skriver det spanske ugeblad Lecturas, at de onsdag udkommer med afslørende billeder fra kronprins Frederiks hemmelige besøg i Madrid i sidste uge.
Mens kronprinsesse Mary var i USA blev kronprins Frederik i onsdags set i den spanske hovedstad sammen med mexicanske jetsetter og tidligere model, 46-årige Genoveva Casanova.
Hun blev i 2007 skilt fra den spanske hertug Cayetano Martínez de Irujo, som hun har voksne tvillinger med.
LÆS OGSÅ: Medie: DR-kendis omkommet i bådulykken i Portugal
Casanova, der for nylig har mevirket i den spanske version af "MasterChef", ledsagede kronprins Frederik på Picasso-udstillingen på Thyssen-Bornemisza National Museum.
Ifølge et konkurrende spansk ugeblad, Hola!, havde kronprins Frederik en aftale med en anden ven om at se udstillingen, men da han lagde sig syg, bad vennen Genoveva Casanova om at ledsage kronprins Frederik.
Lecturas skriver, at de senere blev set gå tur i El Retiro-parken og spise middag i en privat afdeling på restauranten El Corral de la Morería, der er kendt for sit flotte flamencoshow.
Ifølge ugebladet Lecturas skulle kronprins Frederik også have overnattet hos Genoveva Casanova.
Genoveva Casanova afviser overfor Hola!, at hun og kronprins Frederik skulle være andet end gamle venner med fælles bekendte.
LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller afslører terminsdato
- Jeg benægter kategorisk udsagn, der antyder et romantisk forhold mellem kronprins Frederik og mig. Ethvert udsagn af denne type er ikke kun blottet for sandhed, men giver også en forkert fremstilling af fakta på en ondsindet måde. Dette er overgivet til advokater, som vil tage sig af de relevante skridt for at beskytte min ret til ære, sandhed og privatliv, siger Genoveva Casanova til Hola!
LÆS OGSÅ: Se kongehusets private billeder fra det spanske kongebesøg
Kongehuset er indtil videre ikke gået direkte ind i historien.
- Vi har i årevis haft en politik om ikke at kommentere eller bekræfte detaljer relateret til private forhold. Derudover vil vi gerne bede om at respektere privatlivets fred for medlemmerne af den kongelige familie, herunder kronprinsen, siger kongehusets kommmunikationsafdeling ifølge Hola!