Klaus og Laura fra 'Den store bagedyst': Tilbage på jobbet

Klaus og Laura gør status på deres liv et år efter deres deltagen i 'Den store bagedyst'.

Et år efter 'Den store bagedyst' anno 2022 løb af stablen gør Laura Aagaard og vinder Klaus Andersen nu status på, hvad bagedysten har betydet for dem og deres virke. De stillede op med et smil, da DR for nylig holdt åbent hus.

LÆS OGSÅ: Stig Rossen stopper med musicals: Klar til nyt kapitel

Laura kan bestemt mærke, at hendes karriere har nydt godt af hendes tur i bageteltet. Ikke kun i Danmark men også internationalt er der blevet lagt mærke til Laura.

– Nu arbejder jeg med IT, så det er lidt noget andet end kage, men det har faktisk vist sig at være en ret god investering for min karriere. Vi har nogle kunder i England, som elsker 'The Great British Bake Off', så når de hører, at jeg har været med i den danske version, så er det stort. Så vi har slået det op på storskærm, og alle kunderne har set det. Det har kun været positivt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Gustav første kys: Sendte produktionen væk

Også Klaus, der sidste år løb med sejren, oplever et boost. For ham handler det også om lidt mere end arbejde.

– Jeg har stadig mit almindelige arbejde, men bagedysten har åbnet op for nogle nye muligheder. Jeg har jo en hobby-virksomhed med nogle kurser og events, fortæller Klaus og uddyber, at bagedysten virkelig også har gjort underværker for hans personlige udvikling:

– Det at være igennem bagedysten og så vinde den, det gør, at man lærer sig selv at kende enormt godt. Det kan man bruge i alle dagligdags gøremål, og det gør faktisk ufatteligt meget, at man kan tro på sig selv, for så kan man virkelig nå langt, siger Klaus Andersen.

LÆS OGSÅ: Kaleepans hårde barndom: Mobbet, misforstået og låst inde