Årets bryllupper 2023
Årets bryllupper 2023

Årets bryllupper 2023

Få overblikket over alle de par, der har sagt ja til hinanden det forgangne år.

I en tid med krige, klimakriser og en masse anden ballader er der heldigvis stadig mange mennesker, der tør gribe ud efter lykken.

LÆS OGSÅ: Matilde Kimer ramt af kræft for tredje gang

Artiklen fortsætter under videoen...

En lang række kendte er i år blevet smedet i Hymens lænker. Få overblikket herunder.

LÆS OGSÅ: Philip May sætter ord på familieforøgelsen: Vi glæder os

I kirke næste år

Foto: Jannick Boerlum

2. marts giftede Christiane Schaumburg-Müller, 41, og Daniel Åxman, 42, sig på Gentofte Rådhus. – Vi gifter os kun én gang, så i kirken skal vi næste år have en velsignelse, sagde bruden til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Årets tv-øjeblikke 2023

Julie fik sin kok

Vor Frue Kirke i København lagde 30. september alter til, da skuespilleren Julie Zangenberg, 35, blev viet til kokken Andreas Bagh. Parret blev i 2021 forældre til en søn.

LÆS OGSÅ: Abdels søde 2023-minde: Det første skridt

Gift på sin terrasse

26. august giftede sangeren og 'X Factor'- dommeren Oh Land, 38, sig med Adi Zukanovic, 35. Vielsen foregik på deres terrasse. Parret har en søn på tre år, og Oh Land har desuden en søn på syv fra sit tidligere ægteskab.

LÆS OGSÅ: Stærkt venskab bag succes: Vi skændes aldrig

Ronaldo festede en uge

I sin aktive karriere scorede brasilianske Ronaldo mål på samlebånd. Privat har den nu 47-årige fodboldlegende scoret den 14 år yngre model Celina Locks. I september blev parret viet på Ibiza, og festen varede i syv dage.

LÆS OGSÅ: Tobias Dybvad afslører: Fik blåt øje af piercing

Ikke så ringe

12. marts fik prinsesse Iman placeret en kostbar vielsesring på fingeren af finansmanden Jameel Alexander Thermiotis, 29, i Beit Urdun-paladset i Jordan. Den 27-årige prinsesse er datter af kong Abdullah og dronning Rania.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Jonas afslører kendt kæreste

Gift på godset

'Vild med dans'-danseren Morten Kjeldgaard, 38, fik 28. maj bagedyst-finalisten Frederik Haun, 32, i havn. Den 28. maj sagde de ja til hinanden på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø.

LÆS OGSÅ: Janni Ree under kniven igen: Ny øjenoperation

Stak af i bil

To gange på en uge i april blev prinsesse Alexandra af Luxembourg gift med franske Nicolas Bagory. Efter en borgerlig vielse fandt kirkebrylluppet sted i en sydfransk kirke, hvorfra parret stak af i bil. 32-årige Alexandra er datter af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa.

LÆS OGSÅ: Jesper Bæhrenz stopper på DR

Prinsesse- kjole

Pernille Vermund blev 24. juni gift med tidligere DBU-direktør Claus Bretton-Meyer, 57, i Egebæksvang Kirke. Den 47-årige politikers kjole var fra Rikke Gudnitz – en af prinsesse Maries foretrukne designere.

LÆS OGSÅ: Helena Witt tager bladet fra munden: Jeg har grædt virkelig meget

To triumfer

I juni afslørede Jonas Vingegaard, 26, at han og Trine Marie Hansen, 38, havde giftet sig. I juli var der mere at fejre, da cykelrytteren fra Glyngøre genvandt Tour de France.

LÆS OGSÅ: Årets par 2023: Vi er både stolte og ydmyge

Hvad taler de om?

Hvad mon 66-årige Dolph Lundgren taler med 27-årige Emma Krokdal om til hverdag? 13. juli giftede de to sig på en græsk ø. Hun er fitnesstræner, og 'Rocky IV'-stjernen løfter vægte. Det er måske dét, de taler om.

LÆS OGSÅ: Hollywoodstjernerne lægger millioner: Vilde med Danmark

Forsinket i tre år

I årets løb var Yussuf Poulsen, 29, med til at spille Danmark til EM i fodbold, men han sejrede også privat, da han i sommer fejrede bryllup med 29-årige Maria Duus. Det skete med tre års coronaforsinkelse.

LÆS OGSÅ: Her er årets newcomer 2023: Jeg er overvældet

Gaven til Elisabeth

Efter næsten 20 år som kærester blev 59-årige Jesper Skibby 28. oktober viet til 15 år yngre Mette Røpke. Brylluppet fandt sted i Gilleleje Kirke og var en gave til datteren, Elisabeth (t.v.), som altid har ønsket, at mor og far skulle blive gift.

LÆS OGSÅ: Ærgerlig Dennis Knudsen: En rigtig røvjul

Michelle er lykkelig igen

'Downton Abbey'-stjernen Michelle Dockery, 41, mistede i 2015 sin forlovede, som døde af cancer. Nu har hun fundet lykken igen. I oktober blev hun gift med Jasper Waller-Bridge, 36, 1 Chiswick. Blandt gæsterne var adskillige 'Downton Abbey'-skuespillere.

LÆS OGSÅ: Paradiso afslører: Tilmeldte sig i en brandert

På fire sprog

I 2022 giftede Michael Falch, 67, sig med sin elskede Kanjana i Thailand, og i august fik de en kirkelig velsignelse i Rudkøbing Kirke. Sangeren afslører, at parret nu har vielsesattester på thailandsk, engelsk, tysk og dansk.

LÆS OGSÅ: Taler ud om bruddet: Alt for konfliktfyldt

Forlovet i 19 år

Det går stærkt i Formel 1, men knap så hurtigt gik det for den tidligere Formel 1-boss Jean Todt, 77, med at blive gift med filmstjernen Michelle Yeoh. Han friede for 19 år siden til den nu 61-årige Oscar-vinder, men først i år, 27. juli, blev parret gift.

LÆS OGSÅ: Læserne har talt: Her er årets vært 2023

De blev også gift

  • Skuespillerparret Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen
  • Sangeren Andreas Odbjerg og filminstruktøren Sabrina Ferguen
  • Tv-værten Petra Nagel og produktionslederen Asbjørn Munk
  • Realityparret Jaffer Janjooa og Bolette Birch
  • 'Vild med dans'-stjernen Vickie Jo Ringgaard og Niels Stausholm
  • Modelmutter Jacqueline Friis-Mikkelsen og Flemming Svane Nilsson
  • Skuespilleren Morten Kirkskov og arkitekten Kaan Alpagut
  • Badmintonparret Viktor Axelsen og Natalina Koch Rohde
  • Modellen Ulrikke Toft Simonsen og musikeren Lord Siva
  • Krimiforfatteren Katrine Engberg og Jakob Jensen
  • Skuespillerparret Naomi Watts og Billy Crudup
  • Skuespillerparret Jon Hamm og Anna Osceola
  • Musikerparret Billy Ray Cyrus og Firerose
  • Popstjernen Sia og Dan Bernard