Blachman overrasker: Skifter branche

'X Factor'-dommerne blev blæst bagover af den unge midtjyde.

Når DR-hittet 'Løvens Hule' atter vender tilbage til skærmen, bliver det som bekendt uden nogle af de mest fremtrædende løver iblandt.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Eva dater ny fyr: Jeg er meget glad

Både Christian Arnstedt, Jesper Buch og Jacob Risgaard meddelte nemlig i september, at de har valgt at stoppe som investorer i programmet - dermed er der da god plads til en ekstra løve i flokken, og hvem ved, måske Thomas Blachman kunne gøre comeback i DR-regi?

Noget tyder i hvert fald på, at 'X Factor'-veteranen har fået smag for den slags.

LÆS OGSÅ: Svensk tv-program under kritik: Kopierer dansk hit-serie

Thomas Blachman har nemlig investeret i den danske skovirksomhed Buté, som den 24-årige midtjyde Rasmus Eriksen står bag.

Thomas Blachman og grundlægger af Buté Rasmus Eriksen
Thomas Blachman og grundlægger af Buté Rasmus Eriksen

- Der er ofte folk, der henvender sig med forslag til mig. Jeg siger altid nej. Men der var noget ved den unge mand, Rasmus, jeg ikke kunne stå for. Jeg synes, jeg har forstand på unge, der har vilje og ikke mindst noget på hjertet. Han præsenterede mig for en superlækker sko og et koncept, der holder, udtaler Blachman i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Efter Eddie Skollers død: Huset sat til salg

Ifølge jazzmusikeren faldt det da også på et tørt sted, da Rasmus en dag bankede på den velkendte husbåd. I længere tid havde Blachman nemlig ledt efter nye projekter at investere i - og her var matchet tilsyneladende soleklart.

- Kvalitet er min vej, også når det gælder sko, som altid har været et vigtigt valg for mig. Sko er ligesom sproget det, der skal føre dig steder hen, forklarer Thomas Blachman og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Babylykke: Geggo og Cengiz planlægger tredje barn

- Det handler om kropssprog og udtryk. Ligesom med jazzmusik; skal du gå pænt, udtrykke dig originalt, er du nødt til at have de bedste betingelser. Sko skal være noget, du har lyst til at pudse og vedligeholde.