Blachman hylder Albert Dyrlund: Han var et geni

Afdøde Albert Dyrlund har i den grad imponeret Thomas Blachman.

Det er ikke kun den kommende 'X Factor'-sæson, der fylder hos dommer Thomas Blachman.

LÆS OGSÅ: Julie Hastrup afslører: 'Forræder' inspirerer ny bog

Under 'X Factor'-pressemødet torsdag eftermiddag valgte Blachman nemlig at sætte fokus på afdøde Albert Dyrlund, der selv gik til audition i sangkonkurrencen tilbage i 2013.

- Nu så jeg - fordi jeg har ligget med feber - Albert Dyrlunds dokumentarfilm. Jeg er virkelig blevet blæst væk af mandens filosofiske tyngde og hans positive budskab, fortæller dommeren til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Lasse Skriver afslører: Afviste 'X Factor'

'X-Factor' dommeren henviser til en ny DR-dokumentar 'Albert mod stjernerne', der udkom onsdag, der omhandler youtuberen Albert Dyrlund, som gik bort i 2021 grundet en tragisk bjergulykke i Italien.

- Jeg synes, at vi skal mindes ham lidt i den her juletid, og det er snart to et halvt år siden. Det kom bag på mig, men jeg synes, at han har givet mig mere end Brinkmann nogensinde kommer til, siger Blachman og tilføjer:

- Man skal lade være med at være så fordomsfuld og tænke: "de laver bare deres åndssvage, indholdsløse YouTube", altså Albert var et content-geni på et metaforisk plan. Han kunne lave hvad som helst, og alligevel har det en dyb pointe om, at du skal gå ud, fordi livet er så kort.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt afslører: Var blind på det ene øje under 'Vild med dans'

'X-Factor'-dommeren er dybt imponeret over den tilgang, Albert Dyrlund havde til livet.

- Der er bare et eller andet med det der: få det vilde ud af det, du kan gå ud, gå ud og gør hvad fanden du vil nu og her, du skal ikke vente på noget, og du skal ikke søge anerkendelse fra den ældre generation, siger han.

Den nye sæson af 'X Factor' vender tilbage på skærmen den 1. januar.

Du kan se hele interviewet med Thomas Blachman øverst i artiklen.