13 år efter 'Fristet'-hit: Nu har Sy Lee udgivet ny vovet sang

Realitystjernen er klar på at tage nogle tæsk, efter han fredag har udgivet en ny sang.

"Alle kan blive fristet med et eller andet - hvor langt vil du gå, for det du vil opnå?"

Sådan lød de ikoniske linjer i Sy Lees debutsingle 'Fristet' tilbage i 2011, der handlede om tv-programmet af samme navn, som han selv fik sit tv-gennembrud i.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas afslører stor nyhed

Siden da har han udgivet et par andre singler, senest i 2015, men nu er han på banen igen med en sang, som han forventer endnu engang vil modtage en stærk reaktion - der ikke kun vil være positiv.

- Først 13 år senere har jeg samlet modet til at gøre det her IGEN og få "tæsk"! Den nye er en hyldest min tv-debut og til alle, der elsker en god pølse som mig, skrev han sidste uge i et opslag på sin Instagram, hvor han har samlet klip fra dengang, han udgav 'Fristet'.

I dag er sangen med titlen 'Vil du ha' en ristet?' ude på alle streamingtjenester, og det er ikke til at tage fejl af, hvis man besøger tv-stjernens Instagramprofil.

- Jeg er spændt på, hvad I synes om min pølsesang. Jeg er en af de få realitystjerner, der tør at udgive musik. Klar på at få hug, skriver Sy Lee i en story.

LÆS OGSÅ: Efter brud fra Diez: Nu bryder Price tavsheden

I endnu et opslag på Instagram spørger han sine 49.000 følgere, hvad de synes om sangen, og her har blandt andre tv-stjernen Sigmund Trondheim givet positiv respons.

LÆS OGSÅ: Efter Beiers boligsalg: Familien sælger nabohuset

Du kan selv se hans opslag herunder: