Bar gennemsigtig kjole offentligt: Nu modtager Sy Lee hadebeskeder

Den glamourøse realityfyr har fået mange negative kommentarer, siden han for nylig troppede op i kjole på den røde løber.

I dag er der ikke nogen, der ville falde ned af stolen over en korthåret kvinde med habit, men desværre går det ganske sjældent den anden vej rundt.

LÆS OGSÅ: Kollapsede i 'Robinson': Særlig person med på hospitalet

Det kan Sy Lee skrive under på.

Til NOVA’s 15 års fødselsdag i Operaen havde den mandlige realitystjerne nemlig taget en kjole på for første gang, og den satte fleres pis i kog.

- Jeg får klamme beskeder fra voksne mennesker for mit look. Hvad f*** er problemet?! Mit liv, min krop, mine valg, skrev Sy Lee dagen efter på sin instagram.

Til HER&NU sætter Sy Lee ord på, hvad folk skriver:

- Jeg får beskeder, hvor folk skriver 'Du er et misfoster' 'Du er ulækker' 'Hvad er du for noget, er du en mand eller en kvinde?' 'Hvad fuck er du, hvad vil du gerne være?'

Tilråb på gaden

Udover hadebeskeder oplevede Sy Lee også tilråb på gaden på grund af den gennemsigtige kjole. Det er dog desværre ikke helt uvant for podcastværten.

LÆS OGSÅ: Skeptiske Louise om Kemals undskyldning: Skjult agenda

- Jeg oplever tit, der ikke er folk som omfavner feminine fyre, og det gør jeg mig sgu ked af det, at jeg ikke kan være mig selv 100 procent i dette samfund, når jeg får lyst til at klæde mig feminint til tider. Jeg er træt af, at jeg skal tænke mig om, hvad jeg skal have på for at undgå tilråb og modtage hadebeskeder på SoMe i dette land . Jeg klæder mig også maskulint i hverdagene, og der oplever jeg ingen hadske kommentarer, forklarer Sy Lee, som har et stort ønske:

- Jeg vil ud med budskabet, at ALLE må klæde sig, som de har lyst! Også, hvis det er en fyr, der er hoppet ned i en kjole, slår han fast.

Se billedet af Sy Lees iført kjole på den røde løber til NOVA’s 15 års fødselsdag.