Nu begynder dramaet i 'Gift ved første blik'

Hvedebrødsdagene er knap nok skudt i gang, før mørke skyer ulmer.

I aften ruller det tredje afsnit over skærmen i denne sæson af 'Gift ved første blik'. Her ser man det sidste første møde og bryllupsfesten, men selvom sæsonen indtil videre har budt på fem gode match og en række høflige deltagere, så er facaden nu så småt ved at krakelere.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Vandskade i 'Nybyggerne'

Tre par er allerede på vej på eller på bryllupsrejse, og her begynder deres sande jeg at vise sig. Det betyder blandt andet, at to af parrene må have en snak med programmets psykolog og sexolog Gert Martin Hald.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Patrick: Derfor var mine forældre ikke med til brylluppet

Han forsikrer de respektive parter om, at det er helt normalt med forskellige behov for fysisk kontakt, men det er vigtigt at gøre sine grænser tydelige, og så er det vigtigt ikke at tage grænserne som en afvisning.

LÆS OGSÅ: Første kys i 'Gift ved første blik': Havde ikke gjort det ædru

Der er lagt op til en mere trykket stemning, og nu ser det ud til, at sæsonen for alvor er i gang. Få et smugkig på aftenens program øverst i artiklen, og se med kl. 20.00 på DR1.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-stjerne gift for tredje gang