Tahir Siddique er ny investor i 'Løvens Hule' sæson 9
Tahir Siddique er ny investor i 'Løvens Hule' sæson 9

'Løvens Hule'-investor vil hjælpe unge: Jeg kom selv fra ydmyge kår

Tahir Siddique har kastet sig ud i et nyt projekt.

Tahir Siddique er kendt som investor i DR-programmet 'Løvens Hule', hvor han investerede i mange forskellige projekter. Nu har Tahir kastet sit hjerte ind i et nyt projekt.

LÆS OGSÅ: Abdel Aziz Mahmoud scorer nyt job

Artiklen fortsætter under videoen af Jacob Risgaard.

Den 52-årige forretningsmand og investor har kastet sit blik på Vestegnens nye gymnasium i Hvidovre, Enghøj Gymnasium, med ambitionen om at inspirere gymnasiets unge som rollemodel og tænde deres interesse for iværksætteri.

- Samarbejdet med Enghøj Gymnasium er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på iværksætteri blandt de helt unge. At få vækket deres indre iværksætter og lyst til at skabe deres egen forretning en dag, hvis det er dét, de brænder for. Danmark har brug for innovative og entreprenante unge. De er vores fremtid, så de er en god investering, udtaler Tahir Siddique i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ærlige Frederik Haun: Overvældet af frygt

Tahir Siddique er en mønsterbryder, der har bygget sin forretning og formue op på sportsdata, og han stod bag salget af sportsplatformen LiveScore.com, der i 2017 blev solgt for knap en milliard kroner. Han er vokset op i et højhus i Brøndby Strand med en mor, der gjorde rent, og en far, der kørte taxa. Men Tahir Siddiques hjerte banker for Vestegnen, hvor han stadig bor, og ikke mindst for Vestegnens unge.

- Jeg kommer selv fra ydmyge kår og en baggrund, som mange af Vestegnens unge kan spejle sig i. Det er vigtigt at vise dem, at man kan komme langt, hvis man er dedikeret og hårdtarbejdende. Jeg har selv nydt godt af, at andre har troet på mig, investeret i mine ideer og hjulpet mig, derfor giver jeg tilbage og viser vejen som rollemodel – også for alle dem, der skiller sig lidt ud, som jeg selv gjorde, fortæller Tahir Siddique videre.

LÆS OGSÅ: Efter 'Kærlighed hvor kragerne vender': Benjamin tæt på at dø

Enghøj Gymnasium udbyder alle fire gymnasieuddannelser stx, hhx, htx og hf og slår dørene op for første gang til august.