Sugar og Knaldperlen i pinlig navnefejl: Jeg har ingen ord
'Kongerne'-parret kan heldigvis se det sjove i fejlen, som de ikke har tænkt sig at rette.
Kia ‘Sugar’ Sødergreen og Walid ‘Knaldperlen’ Bechara fra Kanal 5-programmet ‘Kongerne’ holdt søndag barnedåb med 50 af parrets nærmeste venner og familiemedlemmer. Her fik sønnen officielt navnet Marcus Malvin Sødergreen Bechara.
– Det er en Disney-figur, som jeg elsker. Jeg synes, den er sød, og den gør mig glad, og derfor har vi også valgt at give Marcus det navn, fortalte Kia om navnet Malvin kort efter dåben.
STORT GALLERI: Sådan var ‘Kongerne’-parrets barnedåb
Artiklen fortsætter under den søde video, hvor 'Knaldperlen' blev til den omsorgsfulde 'Charmeperlen' og tog sig af godt af 'Sugar', da hun havde brug for det.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-babe er blevet skilt: Jeg har haft det rigtig skidt
Men selv om der ikke er tvivl om, at Malvin er et sødt navn, så er der faktisk tale om en fejl. Det gik op for Kia, da Realityportalen.dk i dag fangede hende for at høre mere om navnet. Det viser sig nemlig, at sønnen er opkaldt efter tegneseriefiguren Alvin fra 'Alvin og de frækkejordegern' - og så er der jo et 'M' for meget, som Kia hurtigt påpeger.
- Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg har ingen ord for det lige nu, griner Kia, da det går op for hende.
Selv om Malvin passer godt med Marcus og har samme forbogstav, så er det dog mere held end forstand. Det var nemlig ikke mening.
- Nej, han er opkaldt efter det egern, fortsætter Kia med et grin og slår fast, at de dog ikke har tænkt sig at ændre det nu.
- Vi er glade for Malvin, og det er det vigtigste.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia trodser fødselsdepression: Vi vil have flere børn
Dagen gik godt
Kia var søndag på udgang fra den psykiatriaske afdeling, hvor hun siden oktober har været indlagt for en fødselspsykose, så hun kunne være med til barnedåben. Og det var en glad og træt Kia, der klokken 17 blev kørt tilbage til afdelingen.
- Jeg var godt nok træt efterfølgende, og det er jeg stadig i dag. Men det hele gik så godt, siger en tilfreds Kia, der også glæder sig over, at sønnen Marcus så ud til at nyde dagen.
- Han var så dygtig hele dagen. Han græd lidt, da han fik vand i håret, men det stoppede hurtigt igen.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia: Derfor må jeg kun se min søn to gange om ugen