Amalie og Mikkel afslører: Vi er kærester
Amalie og Mikkel er i dag i byen sammen og lægger ikke skjul på, at de igen er kærester.
Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov er i dag taget i Cirkusbygningen sammen for at se det populære show 'Wallmans'.
Der har ellers i lang tid været usikkerhed om, hvorvidt de to så hinanden, da Amalie ikke har delt sine to pigers far på sine sociale medier længe.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Sådan fejrede Amalie sin datters fødselsdag
Men i dag tog de begge bladet fra munden, da HER&NU talte med dem.
- Lidt kærester er man vel altid, fortæller Mikkel Skelskov kækt og fortæller, at de hele tiden har været kærester, mens Amalie tilføjer:
- Vi tager en dag ad gangen og fokuserer på det, der er ude i fremtiden i stedet for at gå tilbage. Som alle forhold kan det gå op og ned.
Ifølge parret har mange ting ændret sig, men de ønsker ikke at gå i deltaljer med, hvad der har ændret sig.
LÆS OGSÅ: NU STÅR HUN FREM: Her er Schlüters ukendte datter
Parret har pigerne Josephine og Hannah, og som man også har kunne følge i TV3-programmet 'Forsidefruer', har parret haft et turbulent forhold og har været on/off mange gange.
Da Realityportalen fangede Amalie til bogreception på Elisa Lykkes bog kort inden juletid, var beskeden også, at parret så hinanden og skulle holde jul sammen, men at de ikke længere ønskede at dele ud af deres privatliv.
Nu har piben fået en anden lyd, da parret i dag er taget ud til et arrangement sammen velvidende om, at der er journalister til stede.
Dømt i retten
Mikkel Skelskov er for nylig blevet dømt i en af danmarkshistoriens største svindelsager ‘Operation Greed’, der er en historisk sag om skattesvindel.
I sagen, der omhandler 17 mænd, blev Mikkel Ifølge kendelsen dømt for at have hvidvasket 9.423.041 kroner via selskabet Cash Me Aps, og straffen for det lyder på 2,5 års ubetinget fængsel. Derudover mister Mikkel Skelskov retten til at drive valutavirksomhed. Han skal desuden betale sagsomkostningerne.
Mikkel Skelskov ankede dommen på stedet.
- Dommen er anket, så den forholder jeg mig stille og roligt til. Jeg tror, der går lang tid, før den kommer for retten igen, for den skal for Landsretten, og de er ret presset i øjeblikket, fortæller Mikkel til aftenens arrangement.
Mens Mikkel tager roligt på sin dom, finder Amalie det ubehageligt.
- Det er ubehageligt at tænke på, hvad der kan ske. Men jeg ved også, at Mikkel har en god advokat. Vi kan kun tage én dag ad gangen, fortæller Amalie og afslører, at parret ikke bor sammen.
LÆS OGSÅ: Gustavs store sorg: Nu har hun fået fred