Skuespiller Samuel L. Jackson.
Skuespiller Samuel L. Jackson.

Trods sprut og stoffer: Ægteskabet lever

Selvom han med sin 75-års fødselsdag runder et skarpt hjørne, så har han stadig fuld gang i karrieren, men også et ægteskab, der har stået tidens prøve.

Når Samuel L. Jackson fejrer sin 75-års fødselsdag den 21. december, markerer det ikke kun en bemærkelsesværdig karriere, men også et ægteskab, der har stået tidens prøve. Siden 1970 har 'Star Wars'-skuespilleren nemlig dannet par med skuespillerinden LaTanya Richardson.

Artiklen fortsætter nedeunder videoen...

– Det mest revolutionære, sorte mennesker kan gøre, er at blive sammen og opdrage deres børn som mor og far, da alle åbenbart synes, at det ikke er dynamikken i en afroamerikansk familie. For at ændre den fortælling besluttede vi, at vi ville blive sammen uanset hvad. Vi ville finde ud af det, har Jacksons 74-årige hustru fortalt til 'People'.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsens retssag live: I dag falder der dom

Parret har således navigeret gennem livet sammen, og selvom de har haft bump på vejen, så har de holdt deres løfte til hinanden. Det gjaldt også, da Jackson i starten af deres ægteskab havde et misbrug af alkohol og stoffer.

Samuel L. Jackson & LaTanya Richardson.
Samuel L. Jackson & LaTanya Richardson.

LÆS OGSÅ: Mie Fitness afslører kønnet

– Selvom min tilstand gjorde, at jeg ikke var i stand til at være der følelsesmæssigt for min familie, så var de der for mig, lyder det ærligt fra den legendariske skuespiller, der den dag i dag har været ædru i mere end 30 år.

Han afslører samtidig, at det var hans hustru og parrets eneste datter, Zoe, 41, der fandt ham liggende bevidstløs på køkkengulvet, og at det var dem, der fik sendt ham på afvænningsklinik.

LÆS OGSÅ: Tilstår indbrud hos Caroline Fleming

– Min kone gav mig chancen for at blive den mand, jeg skulle være, slår Jackson fast i et interview med 'People'.

Skuespilleren er ikke i tvivl om, hvorfor hans snart 44 år lange ægteskab stadig står stærkt.

– Det handler om to mennesker, der respekterer hinanden, elsker hinanden og passer på hinanden, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Emilio efter 'Paradise Hotel'-exit: Fuldstændig ødelæggende

Om Jacksons stabile familieliv ligger til grund for hans altoverskyggende professionelle succes, der har gjort ham til en af de bedst betalte skuespillere i verden, vides ikke. Men én ting er sikker, Jackson lader ikke berømmelsen stige sig til hovedet.

– Jeg er ikke bedre end nogen andre. Et job er et job. Og jeg er heldig nok til at have et job, fortæller skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Se Christianes nyfødte datter: Det skal hun hedde

Selvom han med sin 75-års fødselsdag runder et skarpt hjørne, så har han stadig fuld gang i karrieren, hvor han senest har haft premiere på filmen ”The Kill Room”. Men noget ændrer sig aldrig – hans familie kommer altid i første række.

– Jeg arbejder aldrig i juli måned. Der sejler jeg rundt med min hustru, min datter og vores venner. Der er en simpel regel: man må ikke vække nogen, og vi spiser altid sammen, griner skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang overrasket: Vi stolede blindt på myndighederne

Stolt far

Samuel L. Jackson voksede op i en familie, hvor hans far stort set ikke var en del af hans opdragelse. Derfor har det altid betydet meget for ham at være en nærværende far for sin datter Zoe.

– Det er meget vigtigt for mig at have et tæt forhold til min datter. Hun fortjener altid at have to forældre, der er tilstede, fortæller stjernen, hvis datter nu er 41 år, til 'People'.

LÆS OGSÅ: Kesslers datter i voldsom ulykke

Med en travl karriere besluttede Jackson, at Zoe allerede i en tidlig alder skulle med ham på den røde løber og til officielle arrangementer. Således kunne far og datter bruge så meget tid sammen som muligt.

– Vores datter, Zoe, ligner min kone og jeg, fordi hun har en stærk vilje, en god arbejdsmoral og en selvfølelse, siger Jackson, der er stolt af datteren, der i dag arbejder som producer på nogle af de største amerikanske tv-shows, der blandt andre tæller 'Project Runway'.

LÆS OGSÅ: Johannes Nymark genfandt juleglæden: Slut med stress

Faktisk elsker familien hinandens selskab så meget, at Zoe valgte at flytte ind hos sine forældre under coronapandemien, så de kunne tilbringe tiden sammen.

Artiklen fortsætter nedeunder billederne...

Star Wars (1999-2005)
Star Wars (1999-2005)
Pulp Fiction (1994)
Pulp Fiction (1994)

Fakta

I 1991 oprettede Cannes Film Festival prisen for ”den bedste birolle” udelukkende, så den kunne blive overrakt til Samuel L. Jackson for hans præstation i ”Jungle Fever”.
Samuel er en af de mest anerkendte skuespillere i sin generation. De film, han har medvirket i, har samlet indtjent over 27 milliarder dollars på verdensplan, hvilket gør ham til en af de mest indtjenende skuespillere nogensinde.