Flemming Østergaard - Don Ø. Min værste dag.
Flemming Østergaard - Don Ø. Min værste dag.

Ny dokumentar om Don Ø: Unikt og ærligt indblik

I en eksklusiv dokumentar giver Flemming Østergaard indblik i sit liv i dansk fodbold.

Tirsdag den 31. oktober fylder tidligere FCK-formand og -direktør Flemming Østergaard 80 år. I den forbindelse starter også optagelserne til en ny dokumentar, som FCK manden laver i samarbejde med Viaplay.

LÆS OGSÅ: Desperate David vil undgå retssag: Har tilbudt Sille penge

Artiklen fortsætter under videoen af Peter Schmeichel.

Serien er Flemming Østergaards personlige tilbageblik og indblik i hidtil ukendte historier om hans tid i FCK og om de mennesker, som han mødte på sin vej.

LÆS OGSÅ: Alex Høgh Andersen afslører fremtidsplaner med kæresten

- Jeg bliver 80 år i morgen, tirsdag, det et er lidt af en milepæl og en god anledning til at reflektere over livet og tilværelsen. For mig er min tid i FCK en kæmpe del af min historie. Og netop min historie og version af tiden i FCK har jeg efter flere møder med Viaplay og nøje overvejelser besluttet at sige ja til at fortælle i en dokumentarserie. Det bliver historien om, hvordan jeg var med til at skabe FCK, og hvorfor FCK i al ydmyghed ikke havde været, hvor man er i dag, uden de resultater vi sammen skabte dengang. Det er min historie om mennesker, som både hjalp mig og stod i vejen på min vej. Folk, der kender mig, ved, at jeg siger tingene, som de er. Det kommer jeg også til at gøre her, fortæller Flemming Østergaard i en pressemeddelelse.

Serien vil dykke ned i historien om, hvordan han i starten af 90’erne var med til at skabe det nye FCK, men også om farvellet til klubben i 2010, hvor han først blev udnævnt som æresmedlem, men siden gjort til persona non grata i den klub, som han stadig bærer i sit hjerte.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Mark i stor sorg

- Flemming Østergaards betydning for FCK og dansk fodbold kan dårligt overvurderes. Der har altid været store armbevægelser og fart på omkring FCK-bossen. Derfor glæder vi os også til de kommende måneder at gå ind i optagelserne og samtalerne med Flemming Østergaard, hvor han vil gøre boet op og se tilbage på både det, der gik fantastisk, og det, der gjorde ondt. Jeg har haft mange samtaler med Flemming Østergaard inden projektet her og glæder mig til at se og høre ham lukke op for sit ærlige og personlige tilbageblik på tiden i FCK og ikke mindst på det galleri af med- og modspillere, som han mødte på sin vej, siger Benjamin Munk Lund, sportschef hos Viaplay.

LÆS OGSÅ: Teresa taler ud om ny fyr

Mange ufortalte historier

Flemming Østergaard, der er kendt for sine skarpe holdninger, lægger ikke fingre imellem, når han udtaler sig om forholdet til hjerteklubben.

LÆS OGSÅ: Albert og Jennas kærlighedseventyr i ‘Vild med dans’: Det eneste par tilbage

- Det er ingen hemmelighed, at den nuværende ejerkreds har fjernet mig fra FCKs fantastiske historie, men ingen kan tage FCK fra mig – klubben har stadig bolig i mig. Derfor ser jeg frem til at fortælle historien om, hvad der skete bag kulisserne. For mig at se var FCK et forretningseventyr uden sidestykke, men så kom finanskrisen, hvilket førte til nye ejere og kaos. Der er mange ufortalte historier og hændelser i denne periode. I dag glæder det mig at se, at Parken/FCK er en veldrevet og sund forretning i rivende udvikling.

Viaplays kommende dokumentarserie om Don Ø får premiere på Viaplay i begyndelsen af 2024.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for 'Bachelor'-stjerne