Alex Høgh Andersen afslører fremtidsplaner med kæresten

Alex Høgh Andersen åbner op om, at parret har talt om, at de skal dele adresse i fremtiden.

Skuespillerparret Alex Høgh Andersen og Johanne Milland svæver stadig på en lyserød sky, og selvom de begge har travlt med deres respektive karrierer, bruger de meget tid i hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Bar gennemsigtig kjole offentligt: Nu modtager Sy Lee hadebeskeder

Det forelskede par bor nemlig ikke særlig langt væk fra hinanden, fortæller den 29-årige 'Vikings'-stjerne til HER&NU.

- Det er meget nemt for os at se hinanden, understreger han.

LÆS OGSÅ: For første gang: Jenna Bagge sætter ord på aldersforskellen

Til spørgsmålet om, hvorvidt parret har planer om at flytte sammen, åbner han op om, at det er et samtaleemne, som parret har haft oppe at vende.

- Det skal vi helt sikkert på et eller andet tidspunkt. Vi har snakket masser om det, vi snakker om alle mulige ting, lyder det kækt fra skuespilleren.

Venter på ny serie

Tilbage i august afslørede Alex Høgh Andersen, at han snart udkommer med en ny serie, der hedder 'Kald mig far', som han og Magnus Haugaard er idémagere på.

LÆS OGSÅ: Stor ændring for Tine Gøtzsche: Ikke klar

Til HER&NU fortæller makkerparret dog, at de ikke ved, hvornår serien vil udkomme på Viaplay.

- Datoen er lige oppe at vende, så det er lidt spændende, fortæller Magnus Haugaard, der bliver suppleret af Alex Høgh Andersen:

LÆS OGSÅ: Pernille afviser samarbejde med Mai: En stor misforståelse

- Lad os sige det, som det er - den skulle have været ude, og det skulle den ad flere omgange, men på grund af nogle finansielle problemer hos Viaplay, har de svært ved at få den ud på det rigtige tidspunkt, fortæller han.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Jeanette i smertehelvede: Kroppen svigter

På trods af omstændighederne understreger Alex Høgh Andersen, at de er fortrøstningsfulde.

- Vi er lidt standby, og sådan er det. Det er træls, men vi håber på det bedste, og det skal nok gå alt sammen. Jeg har også 'Nattevagten', der kommer ud til december, siger han.