Alex Høgh Andersens tumulte år: Var langtidssygemeldt

Den populære skuespiller ser tilbage på et blandet år, hvor han var langtidssygemeldt, men også fik sig en ny kæreste og nye skuespillerroller.

For nogen kan det være vemodigt og for andre en lettelse at sige farvel til året 2023. I skuespilleren Alex Høgh Andersens tilfælde har det været en blanding midt imellem.

LÆS OGSÅ: Jackie forklarer: Derfor er jeg flyttet

Da Alex Høgh Andersen dukkede op på rød løber til premieren på 'Nattevagten 2 - Dæmonerne går i arv', delte han åbent og redeligt, at 2023 for hans vedkommende både har været et år, hvor han har indledt et forhold med skuespillerkollegaen Johanne Milland, fået nye roller i støbeskeen, men hvor han desværre også fik pådraget sig en alvorlig skade.

LÆS OGSÅ: Husker du Katrine Fruelund? Sådan går det i dag

- Jeg har været sygemeldt i langtid på grund af mit knæ. Det er jeg kommet ovenpå, men det er stadig en kamp. Det der med at skulle fikses og være ude i seks måneder. Jeg fik et helt nyt knæ og korsbånd, fortæller Alex Høgh Andersen til den fremmødte presse og uddyber, hvad der forårsagede skaden:

- Jeg spillede en god omgang fodbold, som jeg absolut ikke skulle have spillet. Det var noget juks.

LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel sammen på rød løber: Jeg har fået mundkurv på

Men til trods for Alexs sygemelding, var det alligevel det store smil, der var fremme til premieren. For Alex Høgh Andersen medvirker nemlig i efterfølgeren til kultklassikeren 'Nattevagten', hvor han i spillefilmen er i et fint selskab med kollegaerne Fanny Bornedal, Paprika Steen, Ulf Pilgaard og Nikolaj Coster-Waldau.

Han husker særligt, hvad han tænkte, da han fik opkaldet fra instruktøren Ole Bornedal.

- Jeg tænkte 'Åh nej, tør jeg det'. Nej, det var stille og roligt. Ole og jeg er gode venner, så snart han ringer, tager jeg altid telefonen og siger et stort 'ja'. Det er sindssyg store navne, der er med. Det har været virkeligt dejligt trygt, selvom det er en uhyggelig film.

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche er blevet gift: En dejlig følelse

Man kan se videointerviewet med Alex Høgh Andersen øverst i artiklen...