Lene Beier med vild nyhed: Sælger huset og flytter til udlandet

Tv-værten sælger huset i Dragør for at drive hotel i Østrig.

Lene Beier og hendes familie har truffet en drastisk beslutning om at sætte huset i Søvang i Dragør til salg for at flytte til Østrig, hvor de vil købe et hotel.

LÆS OGSÅ: Kan Louie fortsætte i ‘Årgang 20’? Maria Mainz afslører særligt møde med tv-holdet

Det fortæller Lene og manden Anders Beier på Lenes Instagram.

- Vi har truffet en rigtig vild beslutning i løbet af det sidste halve års tid. Vi har besluttet os for at sælge det dejlige hus i Søvang, som vi elsker, for at forfølge en 20 år gammel drøm om at købe et lille hotel, indleder Lene i videoen.

LÆS OGSÅ: Gravid ung mor indlagt med blodpropper: Nu giver hun status

Mange danskere så ellers huset i Søvang blive bygget i TV 2-programmet ’Beier bygger’ i 2017, men nu skal det genopfriskes, så det er klar til at blive solgt, og det må siges at være en perfekt opgave for Anders, der er ejendomsmægler og netop har været aktuel i sit eget TV 2-program ’Bolighaj finder hjem’.

- Vi ved, at det er møghamrende ærgerligt, at huset skal sælges! Men vi har ikke økonomi til at leje det ud, forklarer Lene i opslaget og uddyber, hvad det er for et område, de vil finde et hotel i, før Dragør bliver skiftet ud:

- Det, vi leder efter, er et lille sted i Tyrol i nærheden af et skisportsområde, tæt på en sø og med gode muligheder i sommerhalvåret. Der skal også være en by med en folkeskole og en togstation i nærheden. Otto skal i skole dernede. Arthur gør folkeskolen færdig her og skal derefter uddannes til skilærer og være med i driften af hotellet. Drengene er med i alle beslutninger og vi er 100% bevidste om, at det bliver et stort skifte for to teenagedrenge. Men I må stole på, at vi kender vores børn.

LÆS OGSÅ: 'Vildmarken'-vinder med kritik: Hvis du smider bukserne, får du sendetid

Der er mange grunde til, at det netop er Østrig, der bliver familiens nye hjem.

- Vi er faldet for Østrig, fordi det er et land, der fungerer. Og så er det tæt på Danmark. Det er faktisk meget nemt og billigt at komme frem og tilbage. Vi elsker bjergene og stå på ski. Så vi leder efter et lille hotel med 20-25 værelser og så skal det ligge i et skisportsområde, fortæller Anders i videoen.

LÆS OGSÅ: Nu bliver Mary kørt i stilling: Topjob i udlandet

Fortsætter som tv-vært

Lene Beier er efterhånden en af Danmarks mest garvede tv-værter med en lang række programmer på CV'et, men flytningen betyder ikke enden på blandt andet det populære program 'Landmand søger kærlighed',

- Jeg fortsætter selvfølgelig med at lave fjernsyn. Anders ved ikke, om der skal laves mere med ham, så lige nu er hans job at ordne vores hus og gå på “hoteljagt”, forklarer Lene og slår i videoen fast, at hun fortsætter på TV 2 med blandt andet af lave 'Landmand søger kærlighed'.

LÆS OGSÅ: Efter flugt til Tyskland: Nu er Natascha Linea tilbage

Du kan selv se parrets video herunder: