Michelle fra 'De unge mødre' (Foto: Discovery Networks Danmark)

Gravid ung mor indlagt med blodpropper: Nu giver hun status

Michelle Ellekær er de seneste måneder blevet ramt af flere blodpropper og er fortsat indlagt.

Michelle Ellekær, som er kendt fra 'De unge mødre', venter sit tredje barn med kæresten Casper Galtheen. Parrets to sønner bliver storebrødre til en lille pige, der kommer til verden her i maj.

LÆS OGSÅ: Ikke vist i 'Sygeplejersken': Begik også forbrydelse mod egen familie

Artiklen fortsætter under videoen...

Men sammen med den store glæde lever familien med et mareridt. I slutningen af marts kunne Michelle pludseligt ikke gå, og lægerne konstaterede, at hun havde fået en blodprop i benet, og i slutningen af april blev Michelle indlagt igen, denne gang med flere blodpropper.

Michelle blev indlagt på en hjerteafdeling, da lægerne var bange for, hvad det kunne udvikle sig til. Nu giver Michelle en status - og det lyder ikke til, at hun slipper for hospitalet lige foreløbigt.

- I dag er det præcis en uge siden, jeg blev indlagt. Og i dag fik vi beskeden om, at jeg som minimum skal være indlagt én uge mere, måske helt indtil fødslen, skriver Michelle på sin Instagram story til et billede af kæresten og deres to sønner, der besøger hende på hospitalet.

LÆS OGSÅ: Fie raser efter underretning: Lad os være!

Michelle er gravid i uge 36, men der er en sandsynlighed for, at datteren kan komme til verden når som helst.

- Derudover er det blevet besluttet, at lillesøster skal fødes på Rigshospitalet, så nu venter vi på en ny dato for kejsesnit. Men på grund af min tilstand kan hun komme hver dag fra nu, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Efter flugt til Tyskland: Nu er Natascha Linea tilbage