Lene Beier presset før flytning: Jeg har det stramt med det

Når familien rykker til Østrig, så er der flere ting, Lene Beier må vinke farvel til.

Der er udsigter til et nyt kapitel for Lene Beier og familien, der har planer om at drive et hotel i Østrig.

Det har også betydet, at familien har måtte vinke farvel til deres kære hus, som de flytter fra den 1. maj.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så stor er Saszeline og Fetterleins søn blevet

Det er dog ikke den eneste ofring, som TV 2-værten har måtte lave for at forfølge hoteldrømmen.

Det fortæller hun i podcasten 'Reality Tjek'.

Her falder snakken nemlig på tv-darlingens frisure, der i fremtiden ikke længere vil være så kort, som den plejer.

- Jeg er i gang med at prøve at få det langt, så jeg synes faktisk ikke, at jeg holder det særlig flot, og det er, fordi vi skal flytte til Østrig – forhåbentlig til sommer, siger hun og tilføjer:

- Og jeg er kommet til den erkendelse, at jeg er nødt til at lægge nogle af mine forfængelighedsting bag mig. Det er et meget svært tidspunkt i mit liv, du rammer mig lige midt i maven på det her, siger hun med et grin i podcasten.

Lene Beier plejer at blive klippet af sin lillesøster, Mette, én gang om måneden, og hun plejer også at få lavet sine vipper, men det er slut nu.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-deltager afslører kæreste

- Jeg kan ikke rende hele tiden og blive klippet og få lavet vipper, når jeg er hotelmor. Så jeg bliver nødt til at fralægge mig nogle af de vaner, og jeg har det stramt med det, fortæller hun og tilføjer:

- Så lige nu er jeg i gang med, at håret vokser ned over øret fasen, og det har jeg det svært med.

Du kan se Lene Beiers nye look herunder:

Sanne Schiørring Madsen og Lene Beier til 'Reality Awards' 2024
Sanne Schiørring Madsen og Lene Beier til 'Reality Awards' 2024