Stort ønske opfyldt: Det er frygtindgydende

Siden 'Stormester' rullede over skærmen første gang har Natasha Brock været bidt af programmet.

I 2018 skrev komiker Natasha Brock en privat besked til Lasse Rimmer med en ganske særlig forespørgsel.

Lasse Rimmer er som bekendt vært på TV 2-programmet 'Stormester', og derfor skrev Natasha til ham for at komme i betragtning som deltager.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson er gravid

Seks år skulle der gå, før ønsket blev indfriet, og det bringer også en smule nervøsitet med sig.

- Det er fedt, og jeg har glædet mig og alt muligt, men det er også super duper frygtindgydende, for nu er det jo det, nu er det sket. Så nu er det bare spændende, hvordan det kommer til at gå, fortæller hun til HER&NU.

Natasha Brock skal dyste mod Puk Elgård, Tobias Dybvad, Carsten Eskelund og Mathias Helt i den forestående sæson.

Her skal deltagerne som altid løse en masse gakkede opgaver, og det er ikke første gang, at komikeren har deltaget i et tv-program, som kræver lidt hjernegymnastik.

LÆS OGSÅ: Freja Kirk efter skilsmissen: Sådan er forholdet til Sus Wilkins

Hun deltog nemlig i TV 2-programmet 'Forræder', der snart vender tilbage igen i et nyt format, hvor alle danskere nu har mulighed for at tilmelde sig.

- Jeg har skrevet rundt til mange, mange mennesker og sagt, at de skal melde sig til, lyder det med et grin fra Natasha, som nåede hele vejen til finalen.

LÆS OGSÅ: Multikunstneren Volmer-Sørensen: Den store showmand

Om vi får nogen fra Natasha Brocks omgangskreds at se i 'Forræder' i fremtiden, det må tiden vise.