TV 2 søger deltagere til ny og anderledes sæson af 'Forræder'

Udover den kommende sæson udvider TV 2 nu ’Forræder’-universet yderligere og søger deltagere til en kommende sæson på TV 2 Echo.

Da TV 2 i 2023 viste første sæson af underholdningsprogrammet ’Forræder’, så tæt på én million danskere i gennemsnit med, når Tine Gøtzsche strikkede om dagen og myrdede om natten, og Johannes Nymark til sidst egenhændigt løb med sejren som forræderen, der ikke blev afsløret.

LÆS OGSÅ: Efter shitstorm: Katherine Diez mere populær end nogensinde

Til april er der premiere på endnu en sæson – igen med 18 kendte danskere – men derudover udvider TV 2 universet yderligere med en kommende sæson på TV 2 Echo, hvor alle kan få chancen for at tjekke ind og dyste om, hvem der skal forlade slottet med en eftertragtet pengepræmie under armen.

- Allerede da første sæson af ’Forræder’ løb over skærmen, fik vi usædvanligt mange henvendelser fra begejstrede seere, der foreslog en version, hvor alle kunne være med. Og der er noget spændende og rigtigt ved nu at udvide ’Forræder’-universet på den her måde til TV 2 Echo, fortæller TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech.

LÆS OGSÅ: Remees niece: Her er kronprinsens første kæreste

- Udover at castet ikke i forvejen er kendt af seerne, er de jo heller ikke i forvejen kendte af hinanden, så alle starter fra nul og kan helt strategisk vælge, hvor meget af deres baggrundshistorie, de vil dele med gruppen, og hvad de vil holde tilbage. Det medfører et helt nyt lag til spillet, hvor vi også forudser en mere ægte reality-følelse, når spillet både handler om at skille sandheder fra løgne, at lave følelsesmæssige og strategiske alliancer, men også potentielt om at kunne forlade slottet som den sidste med en ægte pengepræmie på spil.

I modsætning til de kendte spillere, der donerer deres præmie til godgørende formål, så løber de eller den, der vinder den kommende Echo-sæson, med pengepræmien selv.