Julie Zangenberg afslører: Tæt på stress

Det var lige ved at gå galt for skuespillerinden.

Efter et travlt 2017 har Julie Zangenberg været nødt til at trække stikket og tage på en ferie for at passe på sig selv og lade op.

- Jeg var i Thailand. Der var behov for at trække stikket ud, for jeg fandt ud af, at jeg var meget, meget træt oven på et skønt, men også et travlt år. Så det var bare at slappe helt af, og så er jeg klar til 2018, siger Julie Zangenberg og erkender, at det var mere end nødvendigt med ferien, hvis ikke det skulle ende galt:

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg: Derfor taler jeg ikke om min kæreste

- Jeg var blevet en smule stresset. Vi bliver jo alle ældre, så man skal lære at lytte efter sin krop. Der var kørt hårdt på, men det var også et år, hvor der var et forretningsmæssigt fokus. Og der har jeg ikke samme erfaring, så pludselig var der mange ting på en gang. Jeg har derfor lært at prioritere. Jeg har lagt skema for året, så jeg kan være mere i det og nyde det mere, fortæller hun.

Julie var heldigvis ikke alene, da batterierne skulle genoplades. 2017 var nemlig også året, hvor hun fandt kærligheden i form af Andreas Bagh.

- Jeg er stadig superglad  og holder det stadig for mig selv. Men Andreas var med i Thailand. Han kan jo også rejse med sit arbejde, så det var en skøn tur, afslører hun.

LÆS OGSÅ: Dansk realitybabe er blevet skilt: Jeg har haft det rigtig skidt

LÆS OGSÅ:  Realitydeltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis

LÆS OGSÅ: Linse flytter til Spanien: Dét betyder det for ‘Familien fra Bryggen’