Efter 'Forræder': Har fået mere selvtillid

Melissa Bendtsen sætter ord på, hvordan hendes medvirken i programmet har hjulpet hende mentalt.

Melissa Bendtsen er lige nu aktuel i det populære TV 2-program 'Forræder', og nogle ville måske sige, at hun er hjernen bag det hele.

Det er på trods af, at den unge influencer tidligere har fortalt HER&NU, at hun både blev kaldt dum og uintelligent i skolen.

Da HER&NU møder Melissa til premieren på det nye underholdningsprogram 'Roasted - Verdens sjoveste ferie', sætter hun ord på sin medvirken i 'Forræder':

LÆS OGSÅ: Heino afslører: Det ser man ikke på tv

- Jeg var rigtig nervøs over, at jeg skulle være med, for jeg er nemlig meget fnisende og tøseglad-piget, fortæller Melissa og tilføjer:

- Det kommer meget bag på mig, hvordan jeg er overfor de andre ('Forræder'-deltagere, red.).

Har du så lært dig selv meget bedre at kende efter programmet?

- Meget bedre, på den gode måde, fortæller hun og fortsætter:

- Det har givet mig mere selvtillid, og jeg føler, at jeg endelig kan tage mig selv seriøst på en anden måde.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-deltagere: Får psykologhjælp efter optagelserne

Melissa fortæller yderligere, at programmet har givet hende blod på mere tv i fremtiden. Særligt 'Vild med dans' vil hun gerne medvirke i.

Du kan se, hvordan det går Melissa og de resterende deltagere i 'Forræder' på fredag klokken 20.00 på TV 2.